Klip en hæl og bræk en tå?

Test af Zentabox

SPONSORERET

Zentaboks er et smart koncept, hvor man får tilsendt vitamintilskud ud fra en personlig sundhedsprofil, der gratis laves ud fra en række spørgsmål om ens kost og livsstil. Således bliver tilskudet tilpasset ens individuelle svar, og man får samtidig råd til at styrke kroppen.

Vitaminpillerne bliver efterfølgende tilsendt gratis hver fjerde uge og kommer i den her boks, hvor man dagligt afriver en pose med sin  dosis, som man så evt kan have med på farten. Konceptet er altså virkelig smart, og jeg var særligt interesseret i, hvordan det passer med en plantebaseret koststil.

Jeg er ikke veganer, men jeg valgte alligevel at indtaste det i min sundhedsprofil, idet der så ikke burde være tvivl om, hvorvidt jeg indtager noget som helst animalsk. Det gør jeg nemlig ikke ? Alligevel skal jeg efterfølgende både angive, hvor ofte jeg spiser kød, fisk, æg og mejeriprodukter. Men det er ikke kun kosten, der fokuseres på. Jeg skal også angive, hvor tit jeg bevæger mig, om jeg er gravid, prøver at blive gravid eller ammer. Jeg skal også fortælle, hvordan jeg føler mig, feks om jeg føler stivhed i mine led, stresset osv.

Konceptet er altså virkelig smart, men der er alligevel lidt nogle mangler, når man angiver, at man er veganer. Efter testen får man et overblik over ens generelle sundhed, hvad man kan gøre bedre og hvilke vitaminer, der anbefales. Eksempelvis blev det både påpeget ved manglende indtag af fisk og mejeriprodukter, at dette er en skam,  og svaret forekommer derfor en smule standardiseret.

Havde jeg været veganer, ville jeg uden tvivl have fokuseret på det etiske i at spise fisk, og derfor er svaret ærgerligt, synes jeg. Men først og fremmest er det også ved at være ret velkendt, at fisk ikke kun indeholder omega-3, men også kviksølv, antibiotika og plastik, som efterhånden har sneget sig godt og grundigt ind i bunden af fødekæden. Jeg spiser altså ikke fisk af sundhedsmæssige årsager, men vi får alligevel masser af omega-3. Chiafrø eksempelvis har et stort indhold af omega-3 fedtsyrer, og disse propper jeg vores daglige smoothies med og drysser samtidig også henover drengenes morgenmad hver morgen. De kan bruges i bagning eller laves til grød. Der er altså masser af mulighed for at få omega-3 uden at indtage fisk. Det ved veganerne uden tvivl godt, men jeg synes alligevel, at det er ærgerligt, at Zentaboks ikke også oplyser om dette, men alene fokuserer på manglen af indtag af fisk.

Det samme gælder for mælk og calcium, som er en helt debat i sig selv, og som jeg ikke har tænkt mig at tage her. Men af kilder til calcium kan nævnes eksempelvis havre, spinat eller grønkål, som vi spiser massere af på daglig basis. Drengene får altså dækket alle deres behov gennem kosten med undtagelse af b12. Og det var især dén, jeg var spændt på.

B12 er en bakterie, som man i det moderne, kliniske køkken ikke kan indtage gennem grøntsager, bælgfrugter og lign, hvorfor vegetarer og veganere bør tage et kosttilskud ved siden af. Det bør de fleste kødspisere nu også for den sags skyld ? Dyrene får også tilsat b12 til deres kost, hvorfor man altså sagtens kan springe ?mellemleddet? over og gå direkte til kilden selv. Men jeg kan ikke umiddelbart se nogle steder, at b12 er en del af det tilskud, som Zentaboks sender mig, hvorfor jeg selv må sørge for indtagelsen af dette.

Men overordnet set synes jeg stadig, at konceptet er virkelig smart. Selvfølgelig er der nogle ting, der kan forbedres, men det vil uden tvivl kun styrke konceptet. De næste par måneder skal jeg så teste Zentaboks, og jeg er spændt på at se, om jeg med deres anbefalede vitamintilskud kan mærke en forskel.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klip en hæl og bræk en tå?