Sovesange

Lets get down and dirty

Vi mor-bloggere snakker enormt meget om vores graviditeter, og hvad der fylder hos en, når man står man de to, magiske streger. Vi fortæller om vores fødsler, forhåbninger og nye familieliv. Vi deler om alt fra barnevognsindkøb til forberedelse af den første fødselsdag, vi skriver om tigerspring, børneværelser og opstart af mad. Vi fortæller glædeligt, hvor mange cm vi er åbnet, om pressefase og den hårde ammeopstart. Til gengæld taler vi knap så meget om hæmorider, mangel på knibeøvelse og det første toiletbesøg efter en fødsel. Men lad os blive bedre og åbne op og snakke om noget af det, der (også) fylder efter en fødsel: sex. Det fylder i vores hoveder, i mødregruppen og hos vores kære mænd.

Vi ved godt, hvordan det fungerer – vi er jo for pokker blevet gravide på den ene eller anden måde, så vi behøver ikke være detaljeret. Men det er alligevel noget, der fylder, når man står dér efter en fødsel med en baby hængende i brystet, maven blødere end aldrig før og et bind på størrelse med en ble i trusserne. Eller kærestens boxershorts som altså bare holder bedre på bleen efter ankomsten af vores kærlighedsbaby 😉

Og det er så her, jeg giver dig, min mor, en chance for at vælge IKKE at læse videre 😉

Så dér står man efter fødslen mere overvældet af følelser end nogensinde før og skal navigere i mellem at være mor, kæreste og bare Simone. Det er en balance uden tvivl, og det er nemt at falde i fælden, hvor baby bare opfylder alle ens behov for nærvær. For det gør den af gode grunde ikke nødvendigvis hos far, og det bør den altså heller ikke gøre hos os. Hvis du spørger mig.

Det er klart, at man efter en fødsel med en +/- 3,5 kg vandmelon klemt ud af et meget snævert hul kan være nervøs. Virkelig nervøs. Man kan være nervøs for at ødelægge mere end godt er, nervøs for, om det vil være ligeså smertefuld som ens seneste oplevelse med underlivet og nervøs for, om man overhovedet kan mærke spor. Jeg ved ikke, hvor tit jeg har hørt, at det er lidt ligesom at smide en cocktailpølse ind i en sportshal, men jeg må indrømme, at sådan har jeg aldrig nogensinde oplevet det.

Selvfølgelig kan der være undtagelsestilstande – den er jeg med på. Tilstande med skrigende babyer, søvnløse nætter, lange dage og et overskud af underskud. Den er jeg helt med på, dét er undtagelsestilstande. Det her er ikke ment som judgement, men jeg åbner alligevel op for, hvordan det er hos os.

For os er sexlivet en stor del af vores samliv. Det prioriteres ligeså højt som kys, kram og daglige kærtegn. Mange kærtegn. Kenneth og jeg genoptog vores sexliv, da Atlas var præcis 7 dage gammel. Yes – du læste korrekt. Og inden du tænker, at det må have været en blodig affære, kan jeg ?berolige? dig med, at jeg hverken blødte i ret lang tid, og der i øvrigt også findes andre former for intimitet 😉 Og 7 dage lyder da også som uoverskueligt kort tid, men det er for os første og eneste gang, der er gået 7 dage i mellem i vores 2 år ?lange? forhold.

Det er det tidspunkt, hvor vi ikke er nogens mor og far, det tidspunkt, hvor vi ikke behøver tilsidesætte os selv eller behovsudsætte, det er det tidspunkt, hvor vi bare er mig og ham. Os-tid. Nærvær og intimitet betyder enormt meget for os, det er det, der giver os energi, overskud og lyst.

Men det kan da godt være svært at få det hele til at gå op, når man har 3 børn, samsover, og kæresten i øvrigt har ugentlige døgnvagter. Men sex behøver ikke altid kun foregå om aftenen, i dobbeltsengen eller i flere timer. For døgnvagter betyder også mange fridage. De betyder både korte dage for børnehavebørnene, men også alenetid for de voksne. Og så er der jo lige babyen, som selvfølgelig sover lure, men som også sagtens kan ligge velfornøjet alene og underholde sig med legetøj, mens forældre tiltusker sig hurtige øjeblikke af intimitet.

Jeg har da tænkt, om jeg mon er egoistisk, når vi ind i mellem spænder Atlas i babyindsatsen til højstolen, placerer ham på badeværelset godt beskæftiget af sin yndlingsrangle, mens vi hurtigt snupper et bad sammen. Men helt ærligt, så forstår han intet, og han bliver hverken forsømt eller tilsidesat i den tid, som det alligevel ville have taget mig at vaske mit mange meter lange hår. Til gengæld giver det næring til mit forhold.

Og så har jeg lovet Atlas noget. Jeg har lovet ham, at jeg altid vil elske hans far allerhøjst i hele verden. Inden du bliver forarget og tænker: ?Ej det kan man da ikke?, så jo. Det kan man godt. Det betyder ikke, at jeg ikke elsker Atlas noget så inderligt, at jeg ikke til enhver tid vil beskytte ham, passe på ham og elske ham for altid. Så højt og ubetinget. Men det betyder, at der også er et liv efter børn, og jeg derfor altid vil prioritere hans far. Det betyder, at jeg aldrig vil tage hans far for givet, at jeg altid vil vise ham nærhed, taknemlighed og kærlighed. At jeg altid vil gøre alt i min magt for at elske ham og ikke glemme ham. For jeg tror på, at dét løfte i sidste ende altid vil komme Atlas til gode. For når hans mor og far sammen er lykkelige, så er også han lykkelig.

4 kommentarer

  • Sandra

    Et indlæg alle burde læse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig fint indlæg. Her gik der også præcis 7 dage☺️

    Jeg har det rigtig meget som dig, og vi gør meget af det samme – især post skilsmisse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er et dejligt, hjertevarmt menneske, Simone. Hold fast i dig selv med næb og klør <3 I fortjener alt det skønne, som I har. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sovesange