Siden min kære h2b pludselig faldt på knæ og dermed gav mig en ret kort deadline for selve brylluppet, har jeg brugt utroligt meget tid på at gennemsøge nettet for inspiration. Det er klart, at et halvt eller helt års planlægning ville have gjort mig godt. Jeg aner absolut intet om bryllupper. Jeg aner ikke engang, hvad jeg ikke ved. I sådan et tilfælde kan det godt virke enormt uoverskueligt, for man aner ikke, hvor man overhovedet skal begynde. At blive medlem af en kæmpe bryllupsgruppe på facebook hjalp næppe. Faktisk synes jeg, at det var en anelse overvældende med alle deres tømmermændskit, party favors og mange 100.000 kroners bryllupper.

Om 2,5 uge d. 12. august begynder Noam i skole. Det er så vildt! Så stor er han allerede, at han snart begynder i skole. Selvom han er min første baby, er han virkelig slet ikke en baby mere. Om lidt er han en skoledreng. Shit altså. Jeg er da slet ikke voksen nok til at have et skolebarn. Den hurtige læser har måske undret sig over datoen for skolestart. For Noam skal nemlig begynde i skole en søndag. Det er da ikke helt folkeskole-kutyme, tænker du. Og du har ganske ret. For Noam skal nemlig begynde i 0. klasse på Holstebro Friskole sammen med 15 andre børn.

Noget om ansvar, det bedste i verden, Hulk og løsningen på myreangreb ?

.. Something borrowed, something blue. And a silver sixpence in her shoe.

I hvert fald sådan nogenlunde.. I går hentede vi de sidste ting i det lille, gule hus samt rengjorde det. Noam og Theo blev hjemme hos farmor i mens jeg med Atlas på armen knoklede med min mor og Kenneths far. Vi mangler blot at køre en pokkers masse på genbrugspladsen samt afleverer nøgler. Det bliver skønt at kunne strege dét af på vores to-do liste, for der er masser af andet at gå i gang med. Selvom vi er mere end klar til at være husejere, er det også underligt at tænke på, at vi ikke alene siger farvel til Atlas? første hjem, men også dér hvor han er født. Lige midt i stuen. Dét siger vi farvel til.