Om at servere vegansk til et bryllup

Det er allerede to måneder siden, at Kenneth og jeg blev gift, mit efternavn blev skiftet ud med hans og vores gæster blev inviteret på en kæmpe buffet bestående af vegansk mad.

Vi havde mange overvejelser omkring maden til vores bryllup. Sådan virkelig mange. Vi vaklede frem og tilbage, for konstant lå det i baghovedet: “Kan vi tillade os det?“. Vi endte med at sige ja, ja til hinanden og ja til en vegansk menu. For hvorfor skulle vi ikke kunne tillade os det? Det er jo bare grøntsager. Og det er ikke, fordi retterne bestod af hokus-pokus ingredienser, hvor gæster dagen efter ville vågne op med en 3. arm. Det er blot grøntsager. Og det er heller ikke just, fordi vi havde tænkt os at tvinge rå rosenkål ned i halsen af dem. Sådan hænger det jo slet ikke sammen.

Herhjemme spiser vi vegansk – det ved I efterhånden godt. Vi gør det for miljøet skyld, vores sundhed og for mit vedkommende også for dyrenes skyld. Ikke at Kenneth ikke kan relatere til det etiske – det kan han sagtens, men det fylder for ham ikke ligesom miljø- og sundhedsperspektivet gør. Og fred være med det. Ingen af os er aktivister, ingen af os prædiker til folk omkring os, og ingen af os shamer vores venner, mens vi holder trækors og hvidløg i strakt arm, hvis de spiser kød.

Men alligevel ville det med vores værdier og vores fokus på både sundhed og miljø ikke give mening at diske op med alverdens stege og sovse lavet på oksefond. Det ville slet ikke give mening. Så vi valgte at servere dét mad, vi selv kan lide, præcis ligesom alle andre gør, når de holder bryllup, konfirmation eller inviterer til 70 års fødselsdag: så serveres der det mad, som de ønsker at spise. For os blev det derfor til en form for tema buffet lidt ligesom mine forældre, der serverede ene af mexicansk mad til deres bryllup. Måske nogen ville have foretrukket en oksebøf der, who knows.

Og ærlig talt. Hvis nogen ville gå i baglås over én dag med ét kødfrit måltid, jamen så er det ikke os, der er forkert på den. Dét burde folk godt kunne klare. Derfor valgte vi at servere alverdens veganske retter, som både vores familie og venner har testet og godkendt i månederne op til brylluppet.

Mad manglede der ikke. Der var rigeligt og med masser af forskellige muligheder til enhver smag. Der blev serveret 2 forskellige slags lasagner, 2 forskellige slags farsbrød, det ene indbagt, det andet ikke, to slags frækkedeller, falafler, pastasalat, kold kartoffelsalat, en grønsalat, bulgursalat,  smørstegte kartofler med radisser, dressing og Jensens sovs. Og så hele 3 bryllupskager til dessert, som min veninde havde lavet foruden Atlas’ navngivningskager. Alt var vegansk – også vinen, vi serverede.

Vi gjorde ikke et nummer ud af, at maden var vegansk. Faktisk var der mange af gæsterne, der ikke vidste det og som aldrig havde gættet på, at især det indbagte farsbrød altså ikke indeholdt fars fra et dyr eller at “kyllinge” stykkerne på pastasalaten var alt andet end kylling.

Generelt oplever vi, når vi er sammen med vores venner og familie, at det ikke er noget, vi skal skændes over. Langt de fleste, der kommer i vores hjem, er utroligt nysgerrige på maden og glæder sig til at smage – ofte deler jeg gerne opskrifter, og der bliver kommenteret på, hvor meget maden rent faktisk smager, mens samtalen naturligt falder på miljøpåvirkningen. Men vegansk mad er et hot topic pt – både i medierne og også rundt om kantinebordene på arbejdspladsen. Det er meget diskutabelt, og mange følelser er tilsyneladende involveret, når danskernes madvaner udfordres. Men det er klart, at vi ønskede en fantastisk aften uden sure miner og konservative holdninger. Så trods vi hvilede i vores beslutning, var det alligevel ret nervepirrende.

Der blev lagt utroligt mange tanker, energi og tid i maden. Både inden brylluppet, hvor alt blevet testet af flere gange og også døgnet op til, hvor jeg stod i køkkenet med en helt fantastisk og uundværlig hjælp i intet mindre end 12 timer. Vi ønskede at gøre det godt, det gør man jo altid, og vi ønskede glade og mætte gæster. Men det er klart, at det er nervepirrende, når man inviterer 50 mennesker til et måltid. Og især vegansk. For nogen er kød bare blevet så inkarneret i dem, så stor en del af vores kultur, som noget man ikke må “gå ned på”, at det opfattes som et brud på normerne og som uhensynsløst, når det ikke serveres. Men det er ét måltid, det var én dag, det var vores dag, og vi valgte, at det ikke ville skade nogen at undvære sit kød den ene dag. For til gengæld var der så meget andet.

Og os? Jo, vores bryllup blev præcis, som vi ønskede. Vi havde en skøn dag og aften med vores gæster, venner og familie. Vi hyggede os indtil kl 03.30 om natten og kun 2 ud af 50 af vores gæster havde svært ved det kødfrie arrangement 😉 Det er da ret godt gået ik? Serverer man fisk for 50 mennesker, er der sikkert også 2, der havde ønsket noget andet.

Jeg har desværre ikke særlig gode og inspirerende billeder af maden – vi glemte simpelthen at tage dem i farten. Så dumt!