Må man godt pjække?

Klimavenlig jul

Jeg forsøger virkelig at være bevidst omkring mine valg, omkring de handlinger, jeg foretager mig og om konsekvenserne af disse. Og jeg forsøger ikke mindst at være bevidst om, hvad jeg vil videregive til mine børn, værdier, tankemønstre, traditioner. Det kan være svært, det må jeg indrømme, for mange af vores handlinger og mønstre er a la “sådan har det altid været” og ukritiske. Det kan være svært at bryde et mønster, man knap nok har tænkt over eksisterer. Og det er overhovedet ikke, fordi jeg er hellig eller vil pege fingre. Jeg kan også blive bedre. Derfor forsøger jeg virkelig at være mere bevidst.

En af grundene til vores veganske kost er pga vores klima. Vi gør det, fordi vi ønsker, at der også er en jord til vores børn, børnebørn og oldebørn. Præcis ligesom at jeg vasker på 30 grader – og i øvrigt med eco bolde fremfor vaskepulver og skyllemiddel. At samme årsag bruger jeg ikke indkøbsposer af plastisk ved indkøb, hvis det kan undgås, og jeg forsøger generelt af minimere mit plastiskforbrug, bla ved at købe vatpinde af træ og tandbørster af bambus. Jeg køber økologisk og gerne lokalt, og jeg køber ikke bare for at købe. Mine sko bruger jeg, indtil de ikke kan bruges mere. Jeg ligger ikke inde med 10 forskellige slags sneakers. Jeg forsøger generelt kun at købe efter nødvendighed.

Og her kommer julen ind i billedet. For julen kan hurtigt blive en forbrugsfest. Børnene skal forkæles, de skal have, hvad de ønsker sig og der skal ikke mangle spor. Vel? Men behøver børnene at få alt, hvad de ønsker sig? Behøver de 20 gaver under juletræet? Hver?

I år har vi bedt vores familier om at gå sammen om gaver. Først og fremmest ønsker jeg ikke en forbrugsfest. Jeg ønsker, at julen handler om andet og meget mere end blot gaver. Jeg vil så gerne lære mine børn, at julen er andet end bare gaver: det er nærvær, hygge og tid med familien. Det er hjerternes fest. Jeg forsøger at lære dem, at de kan ønske sig lige, hvad de vil, men de kan ikke alt, hvad de vil. Dernæst er det også et spørgsmål om kvalitet fremfor kvantitet. Hellere én gave, man virkelig, virkelig har ønsket sig, end 10, der er sådan lidt wah-wah.

Vores drenge ønsker sig Lego as usual. Ved at familien er gået sammen, er der mulighed for en stor pakke Lego City med togskinner. Det har de snakket om det sidste halve år, siden de første gang så en reklame for det. Derudover synes jeg faktisk heller ikke, at det gør noget godt for dem, at de har +10 gaver hver især. Det bliver for meget, og det kokser helt henad aftenen. Drengene når til et punkt, hvor de bare ikke gider pakke mere op, men hellere vil lege med det, der er pakket op. Og med så mange gaver bliver det pludselig svært at vælge, hvad de vil lege med, og det hele bliver diffust og uoverskueligt. Derfor mener jeg, at det vil gøre dem godt, at de ikke får for mange gaver at forholde sig til, at de til gengæld får virkelig gode gaver, og at det er en gave i sig selv, at vi er omringet af dem, vi elsker og dem, der elsker os, når vi sammen går rundt om juletræet og synger efter traditionerne.

Til Atlas har vi valgt at ønske os gavekort. Han mangler absolut ingenting. Heller ikke de næste 10 år. Han er nok noget nær den mest heldige og forkælede baby med alt det legetøj, han har overtaget fra drengene. Derfor har vi ønsket os gavekort til ham, så der er et lille tilskud til den næste autostol, der snart skal købes. Vi giver ham et lille trætog, der kan samles og spille musik og lyse. Han bliver ikke snydt. Han forstår knap nok konceptet jul, og jeg ved ikke engang, om han stadig er vågen, når der skal pakkes op. Han er bare en baby. Og jeg synes ærlig talt, at det mere er vores behov for at give og vores behov som forældre for ikke “at snyde” nogen, når der købes mange gaver til et barn på under et år eller lige deromkring. Han får én ting af os, én ting af Kenneths bror og én ting af mine forældre. Så han har 3 gaver at pakke op, og det er mere end rigeligt. Han bliver ikke snydt – han behøver ikke 10 gaver for at få en god jul.

Kenneth og jeg har fravalgt adventsgaver til drengene i år. Det er der 2 årsager til. Først og fremmest handler det hele som sagt om forbrugsfesten. Vi behøver ikke gaver hver søndag for at hygge os. I stedet har vi valgt, at vi sammen som familie vil opleve noget og hygge os ekstra meget i weekenderne i hele julemåneden. Nærvær, oplevelser og tid med hinanden må da være den bedste gave. Feks en tur i svømmehallen, legeland eller biografen. I princippet kunne det også bare være en søndag dedikeret til hjemmebag eller juleklip. I går var vi i Tivoli Friheden i Århus med mine forældre og lillebror som drengenes gave. Der er helt magisk her i juletiden med alle lysene, pynten og stemningen, og drengene havde vi en fantastisk dag.

Herhjemme har vi traditionen tro en nisse, og den nisse kommer hvert år med en julesæk. Derfor behøver der heller ikke en gave mere at forholde sig til om søndagen. Min mor står for sækken hvert år, så dens indhold er en overraskelse for os allesammen. Altså lige bortset fra den lille seddel, der gudskelov medfølger med advarsler om, at der skal laves risengrød 😉 For indholdet er langt fra pakker hver dag. Nogle gange er det blot et kort fra Nissen, hvor han beder om en skål risengrød. Nogle gange skal de rydde op på værelset, flette julehjerter, bage pebernødder og lign. Andre gange følger der slik med til kortet, en julefilm, vi skal se eller et spil, vi skal spille. Det kan være alt muligt. Det behøver slet ikke være materialistisk, men drengene elsker det alligevel. De elsker at få læst brevet op, de elsker at forkæle Nissen med ekstra meget kanelsukker, og de elsker at vågne op til, at han måske har forkælet dem tilbage. Mangler man ideer til, hvad Nissen kan gøre udover at give gaver, har Maria og Therese en række gode forslag.

Det seneste spil, der lå i sækken fra Nissen, var et gammelt et, min lillebror har haft som lille. Det var genbrug, og det var super fint. Drengene bemærkede slet ikke, at æsken var 15 år gammel. Overhovedet ikke. Og så er genbrug altså ikke det værste, der kan overgå ens børn. “Genbrug er god brug”, som de gentager fra en eller anden tegnefilm, de har set. Og det er jo faktisk fuldstændig korrekt.

Og det leder mig frem vores sidste klimavenlige juleinitiativ: julegaven til drengene. For det er nemlig genbrug i år. Drengene ønsker sig utroligt meget en PlayStation. Og selvom jeg er lidt påpasselig omkring alle de her slags spillemaskiner, så giver jeg Kenneth ret i, at det kunne være en hyggelig ting for os allesammen at have sammen. At gøre den til noget socialt og ikke en barnepige. Men ser man bortfra hele dén diskussion, så har vi valgt, at vi køber en brugt af Kenneths fætter. For igen er drengene bedøvende ligeglad. De behøver ikke den nyeste nye PlayStation. Og de behøver slet ikke, at den er ny. Den skal bare virke, og der skal bare være børnevenlige spil til, og så er de sådan set enormt lykkelige. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg synes ikke, at det er synd, at de pakker en brugt PlayStation op. Vores børn er heldige. Priviligerede. Men synd er der ikke noget, der er for dem. Synd er det for de børn, der ikke får julegaver. Det er synd for de børn, der ikke har et tag overhovedet, mad i maven eller kærlige forældre i hånden. At få en brugt PlayStation er ikke synd. Jeg synes ikke, at der er grund til at fyre knap en måneds su efter en spillekonsol, når der er mulighed for at købe en fuldstændig velfungerende én til en brøkdel af prisen. Børnene er ligeglade med, om den har kostet 3000 eller 500 kr. De skal nok få en god jul uanset. En god jul, der har mere værdi end gaverne. Det er i hvert fald tanken.

Flere forslag til en klimavenlig jul finder du lige her. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må man godt pjække?