
Atlas er nu 13 måneder, min barsel spiller på det sidste, og hvad der så skal ske, har jeg faktisk ikke indviet jer i før. Da Atlas var født, tog jeg én uges pause fra mit studie, og derefter fortsatte jeg med at skrive den forskningsrapport på 30 sider, som ville give mig barsel indtil februar 2019. Havde jeg ikke fået lavet opgaven med baby i brystet, to børn på sidelinjen og jul oveni hatten, skulle jeg allerede være tilbage på studiet i september 2018. Så det betød enormt meget for mig, og sammen med min studiekammerat fik vi både færdiggjort opgaven i tide, hevet en god karakter hjem, og så kunne vi ellers begge gå på barsel med alle...