
Har du nogensinde følt, at der var en bestemt orden, man skulle følge? En helt korrekt, samfundsbestemt rækkefølge for dit liv? “Få din uddannelse, køb et hus, bliv gift og så få dine 1,9 børn”? Jeg har vendt det hele på hovedet og gjort det omvendt. Jeg har faktisk ikke prøvet andet end at studere, mens jeg har haft børn. Altså lige med undtagelse af ganske få måneders arbejde i en folkeskole, inden jeg gik på sommerferie og efterfølgende startede mit studie på uni. Men ellers har jeg altid studeret i den tid, jeg har haft børn. Med Noam gik jeg på 2. år på læreruddannelsen. Jeg fødte ham lige inden min eksamen. Så eksamen blev udskudt til, at jeg...