
Som I ved, var jeg gået over tid med lillebror. Noget, vi absolut ikke så komme. Og efter turen sidste lørdag på fødegangen med regelmæssige plukveer, der stoppede efter 12 timer, havde jeg efterhånden mistet tiltroen til, at min krop selv kunne starte fødslen for alvor. 41+0 ville fødegangen tilbyde at tage vandet, og jeg havde nok indstillet mig på, at fødslen først dér ville ske. Jeg havde fået hindeløsning mandag og tirsdag i sidste uge, som ikke satte gang i spor. Tværtimod. Torsdag fik jeg igen løsnet hinder, som bød på blødning, få plukveer og hård livmoder modsat de forrige, men intet mere. Fredag havde jeg derfor en aftale med jordemoderen om endnu et forsøg, men da hun undersøgte mig,...