Noam og Theo er delebørn i den allermest kedeligste forstand. Vi deler dem i en 12/2 ordning, vi deler dem i påsken og i julen, vi deler vinterferie og efterårsferien op i mellem os, og vi deler dem i 7/7 ordning henover sommerferiens 6 uger.  Atlas deler vi ikke op. Vi deler ikke hans tid. Atlas er alt andet end et delebarn. Han kunne ikke være længere fra at være et delebarn. Ham har vi begge to hele tiden. For Atlas’ mor og far bor sammen og er gift. Lykkeligt.  Noam var 2,5 år gammel, da han blev delebarn. Theo var 13 måneder. I dag er Atlas 16 måneder. Noam og Theo er i dag hhv 7 og 5,5 år....

Det er mandag, og det er den første dag i vinterferien. Herhjemme sejler der. Der er fuldstændig rod i hver en krog, men vi har morgenhygget. Vi har ladet rod være rod og prioriteret hinanden om morgenbordet med juice, sunde smoothies og friskbagt franskbrød fra bageren. For i dag er det den første dag i ferien, men det er også den eneste dag i ferien, hvor Noam og Theo er hjemme. Jeg tror ikke, at jeg vænner mig til det her nogensinde. Jeg ved godt, at man kan vænne sig til meget og på sin vis har jeg da også vænnet mig til, at de er hos deres far fast hveranden weekend fra fredag-søndag. Men når de så pludselig er...

“Det er for nemt at blive skilt. Det er bare lige at hive sit nem-id frem. Der burde være konsekvenser.” Det er en sætning, jeg fik kastet i hovedet forleden af en af Heines, faderen til mine to ældste børn, bekendte. Selv har jeg ikke haft meget med ham at gøre andet end et besøg i ny og næ for maaange år siden, og jeg tænker da heller ikke, at det som sådan var møntet på mig, omend han sikkert godt ved, at det var mig, der tog valget for nu 4 år siden. “Udover de følelsesmæssige konsekvenser?” får jeg fremstammet midt i hvad der nok mest af alt kendetegnes som en choktilstand. Jeg er ikke forarget over situationen, sætningen...

Klokken er 02.57, og jeg ligger fuldstændig søvnløs. Komplet træt og udmattet, som man er, når man ammer hveranden time natten lang, men alligevel søvnløs over aftenens hændelse.

For kort tid siden var jeg med i optagelserne til Spørg Momster på DK4 som en del af det mor-panel, der skal diskutere emner og dilemmaer, som andre mødre har bragt op. Et af dem omhandlede dét at svine sin eks til på nettet. Jeg har aldrig svinet drengenes far til på nettet – heller ikke her på bloggen, men emnet fik mig alligevel til at tænke på, at det er længe siden, jeg sidst er kommet med en update på samarbejdet.