Skal barnet døbes?

Noam og Theo er begge døbt. Det er de, fordi det er en tradition i vores familie. De er døbt ligesom jeg er, og de er døbt i en kjole syet ud af min mors bryllupskjole og henholdsvis hver af min og min søsters konfirmationskjole. Præcis som min nevø og niece. Men havde Heine dengang sagt, at han ønskede ikke en dåb for sine børn, havde jeg ikke sagt ham imod. Og ønsker drengene ikke at bekræfte deres dåb gennem en konfirmation, er det naturligvis et valg, jeg vil respektere.

Kæreste-tid

Mens jeg som studerende har nærmest flere måneders sommerferie, som også drengene nyder godt af med deres lange ferie, har Kenneth blot de typiske 3 uger. 2 af dem er lagt i de uger, vi har børn hjemme, mens den sidste er i den sidste uge, hvor drengene er på ferie hos deres far. Den første ferieuge med drengene var vi i sommerhus med min svigerfamilie, og også den her uge er fuldstændig i børnenes tegn. Den bliver brugt på en masse hjemmehygge, ture i zoologisk have, cykelture til sø og legeplads og lego land i morgen. Vi kobler helt af og fuldstændig nyder hinanden alle sammen og at der er intet, vi skal nå. Drengene bruger timer ude i...

#VivandtTinderspillet

Måske I har fulgt med på Instagram de sidste par dage. Måske I forgæves har forsøgt at komme forbi bloggen efter lidt flere informationer. I er ikke de eneste – en virus havde også været forbi og lukket hele bloggen ned, men takket være Heine er vi kørende igen. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg henover sommerferien er begyndt at date og Tinder-swipe, men jeg har til gengæld lagt skjul på, hvad det helt konkret har ført med sig. Men nu kan jeg ikke mere. Jeg sprænges af lykke og glæde og har lyst til at skrige ud til alle, at jeg har mødt jordens mest fantastiske mand. For dét har jeg i den grad. Og nu er...

Når drømme går i opfyldelse

Da vi for to år siden flyttede til Silkeborg, var det lidt af et sats. For det første skulle det gå hurtigt med at finde noget, da Heine besluttede sig for at ville studere, for ingen af os ønskede, at Noam skulle køres ind i én dagpleje for så senere at begynde i en anden. Derudover havde vi også kattene, så det var ikke nemt at finde noget, der opfyldte alle vores ønsker og i øvrigt tillod husdyr. Derfor måtte vi gå på kompromis, og det største var klart, at vi skulle sige farvel til vores have og hej til en lejlighed på 1. sal.  Til gengæld ville vi få to store, åbne altaner, som jeg håbede ville kompensere for...

En anden slags brok

Da jeg ventede Noam, poppede min navle ud. Kort tid efter modtog jeg en af de der daglige mails-updates fra Min-mave, hvori der stod, at det var ganske almindelig, at slanke gravide ville opleve det. Og det var da egentlig heller ikke noget, som jeg tænkte, var unormalt.  Men min navle poppede meget, og selvom den fandt vej ind igen, blev den aldrig ligeså fin og dyb, som den var i min pre-graviditets krop. Igen tænkte jeg, at det var ganske almindeligt, og den nok bare skulle have tid. Men det var ikke meget tid, min krop fik, før jeg atter var gravid igen, og ganske troligt poppede navlen ud. Endnu hurtigere end før. Og ligesom i graviditeten med Noam...