Drengelopper

– Ramt af drenge

Something old, something new..

jul
17

.. Something borrowed, something blue. And a silver sixpence in her shoe.

(mere…)

Vi er landet

jul
09

I hvert fald sådan nogenlunde.. I går hentede vi de sidste ting i det lille, gule hus samt rengjorde det. Noam og Theo blev hjemme hos farmor i mens jeg med Atlas på armen knoklede med min mor og Kenneths far. Vi mangler blot at køre en pokkers masse på genbrugspladsen samt afleverer nøgler. Det bliver skønt at kunne strege dét af på vores to-do liste, for der er masser af andet at gå i gang med. Selvom vi er mere end klar til at være husejere, er det også underligt at tænke på, at vi ikke alene siger farvel til Atlas’ første hjem, men også dér hvor han er født. Lige midt i stuen. Dét siger vi farvel til.

(mere…)

Stilhed midt i stormen

jul
07

Der har været stille på bloggen i noget tid, men det er ikke uden grund. Vi jonglerer rigtig mange ting lige for tiden, og bloggen har absolut været det sidste, jeg har haft fokus på. Lige nu befinder Kenneth sig i Kroatien med sit arbejde på den årlige sommerferie med de unge. Og drengene og jeg er alle i Holstebro, for vi er nemlig flyttet.

(mere…)

Børnetics eller Tourettes?

jun
19

Børnetics er et ret almindeligt fænomen og opleves ved 10-20% af alle børn, hvor barnet laver motoriske bevægelser og/eller lyde, som både er ufrivillige og altså forbigående. Det går over igen. Men hvad så hvis de ikke går over igen? Hvad så hvis det ikke bare er almindelige børnetics?

Tourettes syndrom kender man ikke den konkrete hyppighed af, men man regner med, at hyppigheden er et sted mellem 0,5-0,3% af alle børn. Vi har alle hørt om Tourettes. Vi forbinder det med udskejelser og pludselig råben af forskellige, upassende ord. Men Tourettes er meget mere – og andet – end bare det.

Jeg husker, at jeg som barn så en udsendelse omhandlende børn med Tourettes på en lejr, og jeg har da også læst om syndromet både som speciallærer, men også på uni. Jeg havde bare ikke troet, at jeg pludselig ville sidde på den anden side af bordet. På forældresiden.

Det er et enormt følsomt og privat emne, jeg vælger at inddele jer i. Jeg har været frustreret, panikken og i sorg. Jeg har grædt på vegne af mit barn. Ved siden af mig har jeg heldigvis en mand, der holder hovedet fuldstændig koldt. En mand, der også har diagnoser tæt på sig både i familielivet og erhvervslivet, og som hjælper mig til at trække vejret lidt bedre. Men han er ikke uenig.

(mere…)

Veganske måltidskasser fra Årstiderne

jun
15

SPONSORERET

Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for at se mad før, som da jeg åbnede min hoveddør i sidste uge og så den fineste, virkelig fulde måltidskasse med tilhørende frugtpose fra Årstiderne. Jeg elsker konceptet! Det er mad leveret direkte til min dør. Og så er det endda økologisk mad og friske, lækre råvarer, som vi går meget op. Men ikke nok med at jeg slipper for at handle ind, så slipper jeg også for at finde på, hvad der skal handles ind til. Vi kender alle til de perioder, hvor tallerkenen bliver fyldt med den samme ret igen og igen, fordi vi befinder os i en meget uinspireret periode, hvor vi simpelthen ikke aner, hvad vi ellers skal lave. Dér er jeg lige for tiden, så da jeg blev tilbudt at teste den veganske måltidskasse fra Årstiderne, takkede jeg jublende ja til det. En rengøringsdame oveni og så havde min hverdag faktisk ikke kunnet være nemmere 😉

(mere…)

To blev til tre og én gik på knæ

jun
14

Og jeg kunne selvfølgelig ikke være mere lykkelig!

Fredag aften i sidste uge sad vi bare helt alene hjemme, Kenneth, Atlas og jeg. Kenneth og jeg havde i noget tid snakket løst om bryllup, men det kom alligevel bag på mig, da han pludselig sad på knæ lige foran mig. Han havde sagt noget a la, at han måske bare burde mande sig op, og jeg havde kækt svaret tilbage, at det ville klæde ham, mens jeg egentlig var mere optaget af Atlas. Så da jeg kiggede op – eller nærmere ned – og han pludselig sad på knæ foran mig, troede jeg ærlig talt, at det var en joke. Jeg så den slet ikke komme, og den stakkels mand måtte spørge mig to gange, før jeg troede på ham, over-kyssede ham og åbnede en flaske vin. Og jo jo – et enkelt glas går nok, selvom man ammer, når man har det vildeste at fejre 😉🥂

Sammen har vi så efterfølgende fundet en forlovelsesring til mig, som matcher vielsesringen, og som vi nu bare venter (utålmodigt) på. Selvom frieriet hverken var fuld af fuglesang, blomster eller en amerikansk film, var det stadig fuldstændig overvældende og fantastisk.

Tænk sig, at jordens mest fantastiske mand bliver min mand. Ægtemand. Til døden os skiller. Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg aldrig skulle giftes. Lige indtil jeg mødte Kenneth. Dén mand vil jeg SÅ gerne giftes med. Hans efternavn kommer jeg til at elske at bære.

Så vi slår Atlas’ navnefest sammen med bryllup, og pludselig har vi kun to måneder til at forberede dagen. Jeg aner absolut intet om bryllupper, så som den nybegynder jeg er i det her store, nye, hvide univers med tyl og brudeslør, Googlede jeg endda “bryllup”. Haha! Det hjalp selvsagt ingenting. Men vi er så småt ved at få styr på de vigtigste ting: rådhuset er booket, vielsesattesten er ansøgt, navneændring er ansøgt og lokalet til fejring er booket. Jeg får aldrig nogensinde Kenneth med til et kirkebryllup, men det gør mig ærlig talt heller ingenting. Det er slet ikke dét, der betyder noget. Han betyder noget og at blive hans kone betyder alt. Vi havde snakket lidt om et udendørs bryllup, men selvom det er slut august, er jeg ikke sikker på, at vi er modige nok til at satse på godt vejr, og jeg vil ærlig talt være ked af at blive viet i øsende regnvejr.

2018 blev pludselig meget meget bedre, end jeg turde håbe. Kenneth, du er mit absolut yndlingsmenneske i hele verden. Tak, fordi du gør mig til din kone 💕

Ps har man lyst til at læse, hvordan vi mødte hinanden, så kan man gøre det lige her og med endnu flere deltaljer lige her

Lets get down and dirty

jun
11

Vi mor-bloggere snakker enormt meget om vores graviditeter, og hvad der fylder hos en, når man står man de to, magiske streger. Vi fortæller om vores fødsler, forhåbninger og nye familieliv. Vi deler om alt fra barnevognsindkøb til forberedelse af den første fødselsdag, vi skriver om tigerspring, børneværelser og opstart af mad. Vi fortæller glædeligt, hvor mange cm vi er åbnet, om pressefase og den hårde ammeopstart. Til gengæld taler vi knap så meget om hæmorider, mangel på knibeøvelse og det første toiletbesøg efter en fødsel. Men lad os blive bedre og åbne op og snakke om noget af det, der (også) fylder efter en fødsel: sex. Det fylder i vores hoveder, i mødregruppen og hos vores kære mænd.

Vi ved godt, hvordan det fungerer – vi er jo for pokker blevet gravide på den ene eller anden måde, så vi behøver ikke være detaljeret. Men det er alligevel noget, der fylder, når man står dér efter en fødsel med en baby hængende i brystet, maven blødere end aldrig før og et bind på størrelse med en ble i trusserne. Eller kærestens boxershorts som altså bare holder bedre på bleen efter ankomsten af vores kærlighedsbaby 😉

Og det er så her, jeg giver dig, min mor, en chance for at vælge IKKE at læse videre 😉

(mere…)

Sovesange

jun
02

SPONSORERET

Herhjemme kan vi efterhånden samtlige Peter Pedal, Rasmus Klump og Morten Skildpadde bøger udenad. Vi har læst vores 100 pixibogs samling igennem en milliard gange, og vi trænger ærlig talt til noget nyt og udfordrende. Historier af længere varighed og med dybere mening, hvor læseforståelsen stimuleres og samtaler startes. I en periode har vi brugt biblioteket meget – jeg kan godt lide, at drengene skal lære at behandle tingene ordentligt, mens vi låner dem for derefter at aflevere tilbage. Men netop det at aflevere har jeg været lidt for dårlig til. Det ender altid med overskredet deadline og en dum bøde. Så nu søger vi inspiration efter gode bøger til drenge i indskolingsalderen, som vi vil investere i.

(mere…)

Halvvejs

jun
01

Atlas, din skønne, lille baby. Jordens sødeste baby. Ligeså mild som din far, ligeså meningsfuld som din mor, ligeså nysgerrig som din ældste bror og ligeså stor en puttetrold som den mindste. I dag er du allerede halvvejs til din allerførste fødselsdag. I dag har vi allerede haft dig i et halvt år. Og hvilket det har været 🧡

Atlas 6 måneder er 8 kg og 69 cm ren kærlighed.

Update på Zentabox

maj
31

SPONSORERET

Jeg har nu testet Zentabox i 3 måneder, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er dårlig til at huske at tage mine vitaminer. Men den er udelukkende på mig. For den lille boks med alle de individuelle poser med dagsrationer kan i virkeligheden ikke gøre det nemmere for mig at skulle huske.

(mere…)