Drengelopper

– Ramt af drenge

Babypakker

aug
15

Når man er gravid eller har en nyfødt, findes der efterhånden rigtig mange butikker, der tilbyder såkaldte babypakker fyldt med lækre prøver, bleer og andet. Tidligere har jeg f.eks. været rigtig glad for den fra Rema1000, hvis bleer jeg altid har købt, og blespanden fra BabySam – trods de dyre bleposer til følge. Men siden jeg sidst var gravid, er der kommet en del nye til, bl.a. fra Lidl, Føtex og Superbrugsen. Jeg synes, at det er enormt hyggeligt at hente forskellige pakker hjem i takt med, at terminen nærmer sig. og man bliver lidt forkælet af butikkerne. Indholdet er klart en smagssag, og nogle er da bedre end andre, men det er en gratis service, må man huske på, og dén er jeg helt vild med.

I dag har Name-it så netop åbnet op for bestilling af deres helt nye babypakke, og dén har jeg naturligvis bestilt. Indholdet skulle have en værdi for mere end 300 kr., og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad de har fundet på, når jeg med 30 dage til termin kan afhente pakken.

Er det noget for dig, og har du lyst til at finde flere babypakker, findes der lige her en rigtig fin oversigt over samtlige babypakker samt links til tilmelding.

 

 

En beretning om hjemmefødsel #4

aug
13

Jeg hedder Kristina, er 29 år og mor til to dejlige piger, der begge er født hjemme (hh. 2015 og 2017). I disse år vælger flere og flere at føde hjemme; en tendens som jeg støtter og opmuntrer til efter selv at have haft to skønne fødsler. Jeg håber, at min historie kan være med til at afmystificere hjemmefødsler og give jer, der overvejer det, en indsigt i, hvad det indebærer. Og hvor lidt forberedelse det i virkeligheden kræver.

(mere…)

They see me rollin + tip om 20%

aug
10

Med pseudotvillinger og dertilhørende vognpark har jeg efterhånden prøvet samtlige mærker i barnevogne og klapvogne. Til Noam havde vi en Brio Sport barnevogn og en Emmaljunga Nitro City klapvogn. Til Theo havde vi en Odder Zip barnevogn på x-dream stel samt en Basson Duo søskendevogn og senere en Nuna Pepp klapvogn, da alle de andre blev solgt ud af.

Der er ingen tvivl om, at det absolut var Emmaljungaen, jeg elskede allermest med dens drejelige forhjul, design og nemhed. Den var nem og hurtig at klappe sammen, og den var nem at have med at gøre.

Så til lillebror var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville have en Emmaljunga barnevogn. Jeg har veninder, der har haft Big Star Suprême, og de er simpelthen så lækre. Så Kenneth og jeg har faktisk ikke rigtig kigget på andre vogne. Jeg var sikker i min sag! Jeg synes, at de er så smarte med deres indbyggede insektnet, solsejl og termobund. Den har et stort liggemål og så er den simpelthen bare så fin altså.

Emmaljunga udkommer altid med en ny farvekollektion til efteråret, og derfor sælger samtlige forhandlere ud af de gamle farver og stel til intet mindre end 20% henover sommeren. Og fordi jeg er helt forelsket i deres lounge grey udgave, er det en rabat, også vi kunne nyde godt af.

Så nu ligger der en Emmaljunga Big Star Suprême barnevogn med drejelige forhjul i Ønskebørn sammen med det originale, gennemsigtige regnslag og luksusmadras – og en masse andet 😝 – og venter på, at vi nærmer os termin lidt mere. Vi er overhovedet ikke overtroiske – alle vogne har jeg fået hjem før baby, men med 3 måneder endnu til termin er der altså ingen grund til, at den bare står her og fylder. Så kan Ønskebørn ligeså godt passe på den et par måneder endnu, mens lillebror gror sig større 😉

Veggie-Wednesday #3: Kødfri sovs

aug
09

Efterhånden findes der et utal af erstatningsprodukter i alle butikker både på frost og køl. Rema har en helt serie fra Hälsans Kök, Kvickly har fra Quorn, Bilka har fra Garden Gourmet osv. Det er selvfølgelig enormt nemt at købe et erstatningsprodukt, tilberede og servere, men for nogen kan det være overvældende eller uoverskueligt at skulle søge efter, og derudover er ikke alle erstatningsprodukter lige billige.

Derfor har jeg fundet inspiration til denne her kødfri sovs, hvor man blot skal forholde sig til de typiske ting, man finder i en grøntsags afdeling. Den er super lækker og nem, og det eneste krævende er faktisk blot at finhakke alle grøntsagerne grundigt. Og så kan den serveres med pasta, i en lasagne, til ris eller tortillas.

200 gram champignon, porto bello svampe eller lign.
2 stilke bladselleri
½ fennikel
50 gram valnødder
1 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
1 dåse hakket tomat
½ dåse tomatpure
1-2 dl vand
2 grøntsagsbouilloner
2 spsk gærflager (det kan undlades – men langt de fleste veganere ligger inde med dette 😉 )
2 spsk soyasovs
Salt & peber
Paprika
Timian
1 håndfuld frisk basilikum
Evt lidt chiliflager

Start med at hakke svampene helt fint og grundigt, så de er bitte små. Kom dem i en gryde uden fedtstof og lad dem stege, indtil alt væsken er forsvundet fra dem. Da er de skrumpet ind til ca. halv størrelse. Det tager lige omkring 10 minutter. I mens skal alle andre grøntsager, basilikum samt nødder hakkes meget fint. Når svampene er færdige, tages de op og i gryden puttes de hakkede løg og hvidløg i sammen med lidt fedtstof. Vi benytter os af økologisk, koldpresset kokosolie, som ikke er smags neutraliseret, rapsolie eller plantesmør fra Naturli’. Når løgene er blanke, tilsættes alle de andre grøntsager og steges i nogle minutter, inden de resterende ingredienser tilføjes. Lad sovsen simre i omkring 20 minutters tid, så smagen bliver mere intens, sovsen tykkere og nødderne blødgjort, men hold øje undervejs.

Til den kødfrie sovs serverede jeg pasta samt økologiske kikærter fra dåse, jeg hurtigt havde stegt på panden i lidt olie, paprika og urtesalt.

Skal barnet døbes?

aug
08

Noam og Theo er begge døbt. Det er de, fordi det er en tradition i vores familie. De er døbt ligesom jeg er, og de er døbt i en kjole syet ud af min mors bryllupskjole og henholdsvis hver af min og min søsters konfirmationskjole. Præcis som min nevø og niece. Men havde Heine dengang sagt, at han ønskede ikke en dåb for sine børn, havde jeg ikke sagt ham imod. Og ønsker drengene ikke at bekræfte deres dåb gennem en konfirmation, er det naturligvis et valg, jeg vil respektere.

For det er deres valg, og uanset om det er et tilvalg eller et fravalg, er det deres alene at træffe, og uanset hvad skal det fejres. Men det skal være et valg, der er baseret på et oplyst grundlag med kritisk stillingtagen. For sådan nogle unge mennesker ønsker jeg at opfostre. Selvstændige, kritiske og oplyste, unge mennesker.

Men faktisk har jeg op til flere gange ærgret mig over at bukke under for tradition og ikke valgt andre veje. Mine veje. Efter mine værdier. Jeg er ikke, hvad man kan kalde særlig kristen. Jeg omtaler heller ikke mig selv som ateist, selvom det måske bedst beskriver mit forhold til religion. Jeg har altid sagt, at jeg godt kan forholde mig til de 10 bud, men omvendt behøver jeg vel heller ikke at være kristen for at yde og føle næstkærlighed. Men når det kommer til Gud, skabelsen af jorden og mennesket, fortællingen om Jesus, Noahs ark og alle de andre, er det bestemt ikke noget, jeg suger til mig. Det hverken rykker noget i mig eller giver mig en fornemmelse af meningen med livet.

Jeg læste for omkring et års tid siden et indlæg i en eller anden netudgave af en avis, måske Jyllandsposten eller Politiken, skrevet af en ung fyr i konfirmationsalderen. Hans forældre havde valgt ikke at døbe ham. De ønskede, at han helt selv tog stilling, når han blev gammel nok og ikke blot skulle be- eller afkræfte det valg, hans forældre havde taget i sin tid. De ønskede, at han tog kritisk stilling til kristendommen og ud fra det tog et valg på et oplyst grundlag.

Så der sad han 14 år gammel til præst, lyttede til fortællingerne, sang salmerne og deltog i alt konfirmationsforberedelse, inden han tog en beslutning. Han valgte kristendommen, dåben og konfirmationen fra, men han valgte også at støtte sine klassekammerater i deres tilvalg, således han både var gæst i kirken og ligeledes til en af vennernes fest for senere så at fejre sit eget fravalg. Han valgte det fra, fordi han netop ikke blot ville takke ja til noget for traditionens skyld. Han ville gerne bidrage til næstkærlighed, men han ville personligt ikke støtte op om religion. For som han sagde: når religion er skyld i så meget krig, død og ødelæggelse, hvorfor skulle han så have lyst til at være en del af dét? Hvorfor skulle han bakke op om det?

Måske det er de færreste 14årige, der forstår sig så godt på kritisk stillingtagen, måske det er de færreste 14årige, der har så meget selvdisciplin i sig selv, at de går igennem et helt års forberedelse for blot at takke nej. Men jeg misunder hans tilgang. Jeg absolut elsker, at han tog en beslutning på et så oplyst grundlag, at han ikke bare valgte den nemme løsning. Og jeg elsker hans forældre for at vise ham vejen og lade ham helt selv træffe en beslutning uden deres indblanding. Det er misundelsesværdigt.

Kenneth ønsker ikke, at vores søn skal døbes. Det har han sagt, inden projekt baby overhovedet gik i gang, og det er et ønske, jeg i den grad respekterer. Han ønsker det netop ikke af samme grundlag som den 14åriges forældre. Han ønsker ikke, at vi står og siger ja til en masse på hans vegne, som vi knap nok selv tror på og som vores søn så senere skal takke ja eller nej til. Han ønsker, at vores søn selv tager stilling, og det elsker jeg ham uden tvivl for. For det er præcis de samme tanker, jeg gjorde mig, inden jeg overhovedet mødte ham, og det er de samme tanker, der gør, at jeg ærgrer mig over at have bukket under for tradition med Noam og Theo i sin tid.

Det er overhovedet ikke kritik af andres valg, selvfølgelig er det ikke det – døb endelig jeres børn, sådan en dag er både hyggelig og smuk. Indlægget her er blot en begrundelse for vores valg 😉

Så nej, vores søn skal ikke døbes. I stedet holder vi en navngivningsfest engang til næste sommer for ham. Og fravælger han senere så selv at blive døbt og konfirmeret, er det et valg, vi vælger at respektere – og fejre. Præcis som hvis han tilvælger det. Præcis som med hans storebrødre, der også selv skal have lov til at vælge uden pres fra os, men opmuntring til oplysning.

Jeg hørte for kort tid siden, at en konfirmation i dag i gennemsnit koster omkring de 30.000 kr. Det er sindssygt mange penge på én fest. En fest for en 14årig. Og det er sikkert kun blevet højere, når Noam om 9 år skal vælge. Og Theo om 10. Men i stedet for at fyre mange titusinde kroner af på én fest gad jeg i stedet godt at give dem en lille, intim fejring med den nærmeste familie på en lille, hyggelig cafe og så bruge pengene på en rejse i stedet. En rejse, der for altid vil være i deres rygsæk. En rejse, hvor de oplever andre kulturer i deres møde med verden. En rejse, der forhåbentlig vil betyde mere for dem, end min konfirmation her 13 år senere betyder for mig. Kenneths forældre valgte at tage ham og hans storebror til Thailand i 14 dage i forbindelse med deres konfirmationer, og dét er da uden tvivl noget, jeg kan forholde mig til end at bruge 30.000 kr to år i træk på fest for mine to ældste sønner. Måske har jeg ændret mening til den tid, men lige nu tror jeg på, at dét vil give de 14årige unge langt mere end den nyeste iPhone, mad, tøj og en tur i en dyr bil.

Fiduserne fortæller #18

aug
07

Om fidgetspinnere, undskyldninger, at gribe øjeblikket og om at glæde sig 😂

En beretning om hjemmefødsel #3

aug
05

Onsdag den 25. maj cyklede jeg Rapanden i børnehave, dernæst cyklede jeg hjem og lagde mig på sofaen. Jeg lå og så fjernsyn. Ved 11 tiden begyndte der at være lidt murren i maven, og jeg kunne fornemme, at der var ved at ske noget. Da min første fødsel varede 5 timer og 30 minutter, var vi forberedt på, at denne fødsel formentlig ville gå endnu hurtigere. Blandt andet derfor havde jeg også valgt, at jeg gerne ville føde hjemme. Min jordemoder havde også fortalt mig, at jeg skulle ringe så snart, jeg fik veer, så hun kunne nå ud til os, og så skulle jeg pænt pakke mit Vestjyske så-ondt-gør-det-da-heller-ikke væk og bare ringe. (mere…)

Momsterliv: Venedig

aug
01

En typisk tirsdag morgen ville jeg være alene med drengene. Og højst sandsynligt ville de vågne op i vores seng et sted mellem 7 og 7.30. Vi ville tage det stille og roligt om morgenen, spise morgenmad, komme i tøjet, smøre madpakker og endda lege lidt, inden jeg ville aflevere dem i børnehave ved 10-tiden. Det er nemlig lang tid siden, jeg sidst har haft forelæsninger om tirsdagen, og dét har vi i den grad udnyttet.

Kort tid efter ville Kenneth så træde indad døren efter ugens første døgnvagt. Højst sandsynligt ville vi smutte i bad sammen og efterfølgende koble helt af, mens vi nyder hinandens selskab. Måske der ville være lektier for mit vedkommende. Om eftermiddagen ville Kenneth så hente fiduserne i børnehaven og kl 17.00 tage dem til fodboldtræning, mens jeg ville blive hjemme og forberede aftensmaden til, at de alle tre atter ville træde indad døren en times tid efter. Efter maden ville alle tage af bordet og bagefter lege og slappe af indtil omkring 19.30. Der ville drengene så have fået nattøj på og børstet tænder. De ville have ringet til deres far for at sige godnat og bagefter fået læst en godnathistorie efterfulgt af kys, kram og “jeg elsker dig” fra Kenneth, inden jeg ville putte dem for natten. I ca en halv times tid ville jeg ligge i Theos seng med ham ovenpå mig, indtil han ville være faldet i søvn, mens Kenneth ville rende rundt og rydde op efter dagen – eller hurtigt smutte i Rema efter chokolade til den gravide 😉 .. Måske Noam ville være faldet i søvn af sig selv i mellemtiden, måske han ville være vågen til et ekstra godnatkys- og kram, inden jeg ville gå ud til Kenneth i stuen. Resten af aftenen ville så være voksentid, inden vi selv ville være gået til ro.

Men i dag har ikke været en typisk tirsdag. I dag er drengene hos Heine i deres sidste ferieuge hos ham, mens vi opholder os i Norditalien på kæresteferie.

Så i dag vågnede vi stille og roligt op kl 8.30, lå lidt i sengen og gjorde os klar til hotellets morgenmad. Efterfølgende hoppede vi i bad, jeg tog make-up på, og vi begav os ud i 35 grader Italiensk varme, skyfri himmel og solskin. Vi startede med at køre forbi et kæmpe center, vi også var i i går og købte lidt, enormt billigt tøj til os alle 4. Bagefter tog vi bilen til Venedig, spiste street-food og traskede mod San Marco kirken. Vi startede kl 14.30, og først 18.30 sad vi atter i bilen efter at have gået op og ned ad samtlige trapper i Venedig, spist is og taget et utal af pauser, mens vi kiggede indad butiksvinduer og souvenirforretninger. For jeg havde måske undervurderet det her med at være ret godt gravid og en belastet hofte i sådan en varme. Men efter at have gået rundt i Legoland i en helt dag i sidste uge tænkte jeg, at jeg snildt kunne gå tilsvarende rundt og se seværdigheder. Men wauw, det var hårdt og til sidst sagde maven da også fra med den ene plukve efter den anden. Heldigvis har jeg jordens sødeste, empatiske og omsorgsfulde kæreste, som absolut ikke slog sig ud af det og blot støttede mig, holdt min hånd, tilbød pauser og masser af drikkelse, mens jeg skiftevis har stønnet og undskyldt. For sidstnævnte skulle jeg overhovedet ikke tænke på.

Nu ligger vi så i sengen på vores hotelværelse her i Noventa di Piave med take-away pizza i hånden og har sagt godnat til drengene i Danmark. Og så vil vi ellers putte i sengen resten af aftenen til Game of Thrones og chokolade.

Hvis I vil læse, hvad andre momster-bloggere har lavet i dag, skal I blot klikke lige her 🙂

En beretning om hjemmefødsel #2

jul
29

Her kommer fortællingen om fødslen af vores andet barn, der helt planlagt kom til verden hjemme i stuen.


(mere…)

Kæreste-tid

jul
26

Mens jeg som studerende har nærmest flere måneders sommerferie, som også drengene nyder godt af med deres lange ferie, har Kenneth blot de typiske 3 uger.

2 af dem er lagt i de uger, vi har børn hjemme, mens den sidste er i den sidste uge, hvor drengene er på ferie hos deres far.

Den første ferieuge med drengene var vi i sommerhus med min svigerfamilie, og også den her uge er fuldstændig i børnenes tegn. Den bliver brugt på en masse hjemmehygge, ture i zoologisk have, cykelture til sø og legeplads og lego land i morgen. Vi kobler helt af og fuldstændig nyder hinanden alle sammen og at der er intet, vi skal nå. Drengene bruger timer ude i haven og timer inde på at bygge lego. Og alle elsker det!

Men på lørdag, når vi afleverer drengene, fortsætter Kenneth og jeg sydpå. Vi har nemlig booket os et 4 stjernet hotel i Bibione ved Venedig, hvor vi skal tilbringe ugen, mens drengene er hos deres far. Det er ikke, fordi vi ikke gerne vil have dem med på udlandsferie – faktisk har vi vaklet meget frem og tilbage. Men samtidig er vi også opmærksom på, at det er vigtigt med “dig og mig” tid. Snart bliver 4 til 5, og så går der altså adskillige år, inden dét igen bliver en mulighed. Så når drengene alligevel skal på ferie væk fra os, har vi valgt at udnytte muligheden for en rigtig kæresteferie.

Og vi glæder os helt vanvittigt! Vi glæder os til sol, varme, lækre sandstrande og masser af fordybelse i hinanden. Uden afbrydelser. Lange morgenener i sengen, sene aftener og god, Italiensk mad.

Egentlig ville vi have bestilt en billig afbudsrejse, men med det dårlige vejr herhjemme er der intet, der hedder billigt. Priserne er steget helt vanvittigt – selv med to dages varsel, så i stedet kører vi derned og gør turen til en del af oplevelsen. Jeg var nok en anelse skeptisk omkring hele tidskonceptet, fordi vi jo netop kun har en uge til det hele. Men Kenneth lokkede med, at det bliver ren kvalitetstid uden mobil og fjernsyn, og dét solgte han ret godt 😉