Jeg har ammet alle mine 3 drenge, men alle 3 amninger har været meget forskellige – både med varighed og oplevelser. Atlas er i dag 16 måneder. Indtil for knap 2 uger siden ammede jeg ham stadig utroligt meget. Han var endnu ikke super interesseret i mad. Men jeg har aldrig før aktivt fravalgt amningen. Jeg ved, at vandene deler sig – enten synes folk, at det er way due, at jeg stopper amningen, andre synes, at en på 16 måneder stadig er utrolig ung. Med Noam stoppede amningen allerede, da han var 3 måneder. Vi havde haft en kaotisk ammestart. Mælken skulle hurtigt fremprovokeres, da Noam er født uden den såkaldte madpakke. Blot 2 døgn gammel var han både...

Jeg bliver tit spurgt til, hvordan det er at amme med implantater. Den trofaste læser vil vide, at jeg for knap 3 år siden fik en brystforstørrende operation på 450 ml highprofile hos Nygart.  Først og fremmest vil jeg pointere, at jeg ikke er en amme ekspert, men at man til enhver tid kan opsøge gratis vejledning på Ammenets facebook side. Atlas er snart 15 måneder gammel, og jeg ammer ham stadig. Meget, rigtig meget. Atlas er enormt glad for brystet. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg har ammet alle 3 drenge, men haft 3 meget forskellige forløb, og Atlas’ må siges at være det forløb, der har været mest succesfuldt. Måske det er en blanding af, at han...

Det var ikke min intention, og ærlig syntes jeg også, at det er skide uheldigt timet ovenpå alle de andre omvæltninger, men midt i bruddet glemte jeg at tænke på mig selv, passe på mig selv og tage mig af mig selv. Jeg glemte at spise og jeg tabte 3 kg på 2 uger. Derfor stoppede mælkeproduktionen fuldstændig af sig selv.  Jeg havde egentlig satset på at amme året ud, og Theo har bestemt heller ikke været tilfreds med det her pludselige stop. Det er underligt ikke at amme længere. Jeg nåede at gøre det i over et år, men jeg nåede ikke at forberede mig på at stoppe. Pludselig var der bare ikke mere mælk.  Det er nu over...

Jeg har virkelig været i tvivl om, hvorvidt indlægget her skulle udgives. Det blev allerede lavet engang i starten af september, men efter responsen på dette indlæg valgte jeg ikke at udgive det alligevel. Indlægget har ligget længe og luret nu, og jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg ikke kan vinde hver gang. Nogle indlæg fanger folk, andre gør ikke, men fælles er de alle et sats for mig. Nogle indlæg kan man relatere til, andre ikke, og vi behøver bestemt heller ikke være enig i alting. Det er vigtigt for mig at fremhæve, at jeg ikke er en del af nogen som helst ammemafia – den finder jeg langt overvurderet, for jeg kunne hverken selv...

Først og fremmest tusind tak for de mange kommentarer på mit forrige indlæg – både her på bloggen, Instagram og andre henvendelser. Tusind tak for råd og støtte.  Da jeg oprettede bloggen for snart 3 år siden, var det så, jeg havde et frirum, hvor jeg kunne læsse af, hvor jeg kunne fortælle om mine oplevelser i den nye mor-verden, der snart skulle åbne sig op for mig og ikke mindst så jeg havde et sted, hvor jeg kunne kigge tilbage og huske på alle de små ting, man nemt kan glemme.  Derfor kommer der til tider nogle meget personlige indlæg, hvor jeg forsøger at give et lille stykke af mig selv. Nogle kan relatere til sådan et indlæg. Andre...