Om ikke at gøre sit bedste, at have et idol, stressen bag at have en lillebror og hvorfor edderkopper fremover hedder Rasmus hos os.

Da jeg blev gravid for anden gang, var min mand og jeg totalt enige om, at vi også denne gang skulle have en hjemmefødsel. Min mand havde især været glad for at have en aktiv rolle under fødslen, og han havde været positivt overrasket over hvor lidt oprydning, der havde været. Han havde tømt fødekarret, smidt håndklæderne i vaskemaskinen, foldet karret sammen og ryddet op i stuen på lidt over en time. Så da vi stod op morgenen efter fødslen, kunne man ikke se i huset, at der havde foregået en fødsel.

For et år siden sad Kenneth og jeg i høj solskin og mange grader på en rasteplads mellem Holstebro og Vejle. Kenneth var på vej ned til mig, netop som jeg havde afleveret drengene, som endnu ikke havde mødt ham, i børnehave, da et af hans dæk pludselig punkterede på motorvejen. Han havde straks ringet mig op, og jeg havde ligeså hurtigt taget bilnøglerne i hænderne og tilbudt at sidde på rastepladsen og vente på vognmanden med ham.

I går lidt i 10 afleverede vi Noam i børnehaven med dyne, pude og masser af tøj. Han skulle nemlig på lejr med de andre +4 årige drenge, og han havde overhovedet ikke glædet sig det mindste. Sådan virkelig ikke! Vi har snakket meget med ham om, hvad de mon skal lave og at det er da spændende. Og så har vi først og fremmest pointeret for ham, at vi syntes, at han skulle prøve at tage af sted, og så kunne vi altid hente ham hjem, hvis det slet ikke gik. De er på lejrtur blot 25 min herfra, og pædagogerne havde også tydeligt kunne mærke på ham, at han ikke virkede begejstret, så de bakkede helt op om...

Kenneths mor og morfar har fødselsdag lige efter hinanden i august. Det fejrer de naturligvis altid sammen. Sidste år havde Kenneth og jeg netop lige haft vores første date, og da jeg midt om natten omkring 10 timer senere smutter ud ad døren, insisterer han på at følge mig ned til bilen længere henne af vejen. Der spørger han mig intet mindre end to gange, om jeg har lyst til at se ham igen. Og dét havde jeg selvfølgelig, omend jeg var enormt dårlig til at vise det, hvorfor han netop spurgte, om jeg var sikker.