
Da jeg ventede Noam, poppede min navle ud. Kort tid efter modtog jeg en af de der daglige mails-updates fra Min-mave, hvori der stod, at det var ganske almindelig, at slanke gravide ville opleve det. Og det var da egentlig heller ikke noget, som jeg tænkte, var unormalt. Men min navle poppede meget, og selvom den fandt vej ind igen, blev den aldrig ligeså fin og dyb, som den var i min pre-graviditets krop. Igen tænkte jeg, at det var ganske almindeligt, og den nok bare skulle have tid. Men det var ikke meget tid, min krop fik, før jeg atter var gravid igen, og ganske troligt poppede navlen ud. Endnu hurtigere end før. Og ligesom i graviditeten med Noam...