Vi glæder os!

Mere end jeg turde håbe

Jeg har aldrig lagt skjul på, at. Noam er virkelig glad for Theo. Det har han altid været – til vores store overraskelse. Jeg havde da bestemt håbet, at de ville få et tæt forhold til hinanden engang, men jeg havde i den grad regnet med, at der ville komme en eller anden form for reaktion på Theos ankomst. Her et halvt år senere har vi stadig ikke oplevet en – Noam er ligeså kærlig, som han hele tiden har været. 
Noam har altid gerne ville kysse, kramme og ae Theo. Han har altid været meget opmærksom på ham, og da Theo var helt lille og nyfødt, tjekkede Noam til ham i liften med jævne mellemrum. 
Kærligheden vokser og styrkes mellem dem – det er dejligt. Men der er virkelig sket en forandring de sidste 2-3 ugers tid. Noam har altid gerne ville være tæt på Theo, men det har helt eskaleret. Nu kan de ikke sidde tæt nok på hinanden. 
Theo leger jo naturligvis meget på gulvet på maven, men gør han for en gangs skyld ikke det, insisterer Noam klart og tydeligt på, at de skal “lege lege”. Og tager jeg Theo, fordi han skal skiftes, sove, ammes eller lign., er det også ren protest, der kommer fra Noam. Theo er det første, han spørger efter om morgenen, og han er bestemt ikke meget for, at nogen af dem skal sove lige for tiden. 
Men det er ikke kun hos Noam, jeg ser en forandring. Theo har altid holdt meget øje med Noam, men nu vender og drejer han sig efter ham hele tiden. Han rækker ud efter Noam og vil meget gerne røre. Og så både smiler og griner han til Noam.. Det er meget mere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på! 
Se lige bort fra to trætte drenge, der lige er vågnet op fra lur, og bemærk i stedet ømheden, kærligheden og holden i hånd ??

2 kommentarer

  • Det er simpelthen så dejligt at høre om deres forhold. Man bliver SÅ blød om hjertet af de billeder <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er fantastisk!

    Min Alvin elsker også sine to (halv) storebrødre, og de har den samme ømhed, som du beskriver. Det er jeg især glad for, da vi har besluttet ikke at få flere børn – at han HAR nogle søskende, da de tydeligt beriger hans liv så meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi glæder os!