Inden jordemoderbesøget i tirsdags havde jeg sådan håbet, at min jordemoder m&ari
Se næste indlæg >
Med åbne arme
Det var med stor glæde og åbne arme, at vores gamle – og nu nuværende – jordemoder tog i mod Heine og jeg, da vi i dag skulle til et ekstra jordemoderbesøg.
Vi var begge spændte på, om hun kunne huske os, for selvom det måske ikke er så længe siden for os, har hun jo alligevel haft en del gravide igennem siden. Men hun havde straks genkendt navnet, og det var med samme åbenhed, entusiasme og et stort knus, at hun tog i mod os.
Besøget varede alligevel godt 45 minutter, fordi hun var så ivrig efter at høre, hvordan det gik os, hvad vi lavede nu, hvordan fødslen var med Noam – selvom hun havde kigget i fødselsjournalen for et år tilbage og faktisk huskede store dele – og ikke mindst efter fødselsforløbet, hvor vi blev indlagt, amningen osv. Derudover fortalte jeg, at jeg vitterligt ønsker at føde i vand igen, og Heine går med tanker om at tage imod lillebror – alt sammen noget hun var vældig begejstret for og absolut støttede os i.
På mange måder er det rigtig rart at have fået hende igen, hun er bare så evigt glad og opmuntrende, og så er hun der virkelig for en og gør langt mere, end jeg nogensinde ville have forventet af en jordemoder. Vi snakkede som sagt om indlæggelsen: hvordan Noam er født uden madpakke, og amningen der blev sat akut igang, som – efter hendes ord – førte til en overproduktion og ammestrejke. Hun mente helt bestemt, at lillebror og jeg skal indlægges den her gang, så vi er sikre på, at amningen er gået ordentligt i gang, mælken er løbet til og ikke mindst at han ikke taber sig på samme måde, som Noam gjorde. Det var virkelig en lettelse at få endelig afgjort, for det er præcis, hvad jeg selv har håbet på. Det bliver selvfølgelig hårdt at være nødt til at efterlade Heine og Noam derhjemme, men jeg er ikke spor i tvivl om, at det giver os de bedste betingelser for en god start. Derudover nævnte hun, at vi kunne forsøge med hindeløsning igen, når vi så småt nærmer os termin, og hvis det ikke sætter noget i gang, vil hun have, at jeg skal til en scanning, der måler fostervand, flowet i navlesnoren og lillebror. Og ellers syntes hun, at der skal tages midler i brug, så jeg ikke går så lang tid over tid igen. Alt sammen til stor lettelse!
Lillebror 30+0
Derudover mærkede hun selvfølgelig på maven, og skønnede lillebror til 1500 gram, og at der er masser af fostervand endnu. Hovedet står allerede nedad i bækkenet og næsten fast, SF mål, blodtryk og hjertelyden var ganske fin.
Om 2 uger skal jeg til den sidste lægeundersøgelse, og i uge 35+0 skal jeg igen til jordemoder. Man kan godt mærke, at man nu nærmer sig slutningen af graviditeten med de tiltagende konsultationer, og det er ærlig talt skide trist, at det hele bare er gået så stærkt.
Hvor er det bare dejligt at høre at i havde en godoplevelse og hun tog dine bekymringer seriøst. Jeg er sikker på at hun nok sørge for at planen bliver gennemtrumfet <3