Som barn led jeg af børneeksem, og det både kløede og svinede noget så gru
Se næste indlæg >
“Det var ikke mig!”
Når man får et børnehavebarn, får man også hørt en masse nye sætninger og ord, som både forundrer en, men også underholder en.
En yderst populær sætning herhjemme fra den knap 3 årige med lækkert, lyst hår og store blå øjne er “Det var ikke mig”. Og han siger det på den absolut mest bedårende og uskyldige måde, så man næsten ikke kan andet end godtage det. Og det har jeg bundærligt også gjort en enkelt gang eller to uberettiget. Ofte er det jo helt korrekt, hvad han siger, som feks da han løb glad hen til Theo, da vi hentede ham i børnehaven og Theo i stedet begyndte at græde, fordi jeg gik ud ad synsvidde. Det var ikke Noams skyld, nej, som han sagde.
Til gengæld så var det ham, der tog en grøn legetøjsbil med hjem fra børnehaven og sammen med et agern havde puttet den i vaskemaskinen, som således var skinnende ren efter sådan en omgang sæbevand og centrifugering. Alligevel insisterede han på, at “det var ikke mig”. Du er snu, Hr Rasmussen.. Men ikke så snu!
Jeg har altid sagt: “Han har en fantastisk alder lige nu!” og jeg har uden tvivl ment det hver gang, men vi er nu nået til en alder, hvor Noam for alvor er blevet til en rigtig, lille, selvstændig dreng, som forstår, hvad humor er, og hvordan han kan underholde sin mor og andre omkring ham. Han er enormt opmærksom, sød og kærlig og vil meget gerne få andre til at grine.
At blive et børnehavebarn har virkelig fået ham til at vokse og spire..
Ingen kommentarer endnu