Den sidste i rækken: 12. uge og med indlæggelse

I sidste uge var jeg som sagt forbi lægen for at få lavet vandrejournal. Jeg fortalte hende om mine smerter i lysken i venstre ben, hvordan de stråler ned i benet, over i højre side, om i hoften og om i lænden. Jeg fortalte hende, hvordan det er smertefuldt at køre bil, når jeg skal skifte gear konstant, og jeg fortalte hende, hvordan man om eftermiddagen og resten af aftenen kan høre et eller andet knække, hver gang jeg tager et skridt. Jeg kan både høre og mærke det, mine omgivelser hører det også tydeligt. Hun mente, at det måtte være ligamentsmerter og efter diskussion frem og tilbage og undersøgelse af mit bækken, holdt hun fast, men henviste mig til en fysioterapeut – gudskelov. Hun mente ikke, at det allerede kunne være bækkenløsning, men det krævede alligevel overtalelse at få en henvisning.

I den her uge er det så blevet meget værre! Mens det før for alvor først var om eftermiddagen, at smerterne blev ulidelige, starter de allerede nu ganske få minutter efter, jeg er stået op. Jeg er enormt hæmmet af dem, når drengene og jeg er alene, og det besværliggøre generelt hele vores dagligdag, at jeg ikke kan gå, uden det er smertefuldt. Så jeg fik en akuttid hos lægen, som mistænkte en blodprop i benet og derfor sendte mig videre til akutafdelingen på sygehuset.

Og der har vi så siddet i 6 timer i dag, mens lægen og sygeplejersken har spurgt om absolut alt i verden. En blodprøve viste, at et eller andet var forhøjet, så jeg blev sendt videre til ultralydsscanning. Men der fandt de ingenting andet end en lymfeknude, der burde være under 1 cm, men i stedet var 1,6 cm. Den kunne dog ikke skyldes smerterne, mente de. Til gengæld var lægen simpelthen så sød, for mens hun sad og scannede min venstre lyske, førte hun lige doppleren lidt længere op på maven, så vi kunne se den sødeste, aktive baby. Jeg elsker, at hun lige tog sig de 30 sekunder til at lade os se vores baby.

Jeg er nu sendt hjem med en henvisning til gynækologisk afdeling, som skal se, om det er noget i graviditeten, der skyldes smerterne og indtil da skal jeg sørge for at hvile godt og slappe af. Men det er altså ikke super nemt, når man gerne vil være på overfor sine 5 og 3,5 årige sønner.

Om kun 2 dage går jeg ind i 2. trimester, og jeg håber, håber, håber sådan, at der vil komme en pause fra kvalmen. Jeg er konstant kvalm og svimmel og føler mig bare godt gammeldags syg og udkørt. Nu må noget altså gerne vende!

På fredag i næste uge, når jeg er 12+6, har vi omsider fået en tid til NF, og vi glæder os sådan til at se den lille bønne igen. I mellemtiden er vi så småt begyndt at kigge på barnevogn, og jeg har naturligvis allerede lavet en lang liste med alle de ting, jeg rigtig gerne vil have. Så nu må tiden virkelig gerne gå bare lidt hurtigere, så hverdagen er fuld af babyspark og shopping