sometimes a girl just needs a half — Carrie Bradshaw

Jeg har som sagt været jongleret rundt mellem flere forskellige afdelinger for at finde ud af, hvorfor jeg har så store smerter i min venstre hofte og lysken. Så store, at det er umuligt for mig selv at tage bukser og sko på på det ben, så store at jeg halter halvvejs gennem dagen og at min hofte fuldstændig knaser og knækker så højt ved hvert et skridt, at alle omkring mig kan høre det. Så store, at jeg vågner om natten af smerte, når jeg forsøger at vende mig. Så stor at det gør ondt bare at sidde.

Først mente min egen læge, at det var ligamentsmerter efterfulgt af en blodprop, men det fik to forskellige afdelinger afkræftet efterfulgt af gynækologisk obstetrik, som kunne fortælle, at det intet var med graviditeten. Alle læger inkl en jordemoder har gang på gang undersøgt mit bækken, men det er fuldstændig solidt og stærkt, så dér ligger problemet altså ikke. Heldigvis.

I dag havde jeg så en tid på ortopædkirurgisk afdeling, som også hurtigt fortalte, at mit bækken var fuldstændig, som det skal være. Til gengæld kunne lægen hurtigt fortælle, hvad problemet så er.

Mit venstre ben er 0,5 cm længere end mit højre. Det er ikke noget, man bemærker, og jeg mærker slet ikke til det, hverken når jeg går eller står. Men han kunne naturligvis lynhurtigt se det. Så han lavede nogle øvelser, hvor han sammenlignede højre med venstre hofte. Herefter konkluderede han, at min venstre hofte hele tiden kompenserer for den manglende halve centimeter. Men fordi jeg er gravid, vil han ikke lade mig røntgenfotografere, hvilket, han mente, højst sandsynligt heller ikke er nok. Så når jeg engang har født, skal min hofte både røntgenfotograferes, og der skal højst sandsynligt også en kikkertoperation til, for blot i en alder af 27 år mener han, at mit ledbånd i venstre hofteskål er beskadiget, og at det er de blødgørende hormoner i graviditeten, der har gjort problemet synligt.

Det er rart med en afklaring – ingen tvivl om det, og det er en lettelse, at der virkelig ikke er der mindste galt med mit bækken. Men det er samtidig skræmmende at være uvis omkring skaden i min hofte, og hvad det betyder fremadrettet.

Men så længe jeg er gravid, kan jeg ikke gøre andet end at lave nogle simple øvelser, der skal styrke min muskulatur, bruge hælindlæg i højre sko og benytte mig af regelmæssig akupunktur.