Nummer 5 & nummer 5

Det var de fjorten dage..

I dag udnyttede vi det skønne, længe ventede vejr med en tur i Dyrehaven i Århus og efterfølgende en tur på stranden, hvor Noam kunne få sin sene eftermiddagsflaske, inden vi kørte hjem.. Det var smadder hyggeligt og særlig stranden; sandet og vandet, synes Noam, var vildt spændende – det var vidst begrænset, hvad han fik ud af at være i Dyrehaven, men jeg elsker konceptet med at gå i skoven blandt f.eks. dådyr, fodre dem og nyde naturen. Som lille har jeg været enormt meget i Dyrehaven med mine forældre og søskende og det bliver så absolut heller ikke sidste gang, at Noam kommer der. Dog var der advarselsskilte i dag, da der er kommet unger til, som man skulle lade være i fred, hvis de lå og puttede sig ved buske eller lign med fare for at blive angrebet af en forældre – men ungerne var meget nysgerrige og så snart en havde set, at der blev givet gulerødder, kom de alle sammen ivrigt løbende. I morgen har vi umiddelbart ingen planer og jeg tror, det forbliver sådan, det er nemlig Heines sidste feriedag, så måske vi blot er at finde i skyggen i haven 😉 
Egentlig ville vi gerne have været en tur i Rom her i ferien, men med de mange graders varme og deraf sol, som Noam ikke må være direkte i, blev vi enige om, at det ville være tosset – i stedet tænkte vi på en tur til København – sjovt, som en weekend dér kan koste ligeså meget, som en weekend i Rom gør, men med en bilregning på 7000 kr for service og de der irriterende bremser, ja så røg den ferie.. Det er super ærgerligt, men i stedet har vi hygget os med små-ture rundt omkring i Østjylland, besøgt familie i Vestjylland og pludselig var den ferie allerede forbi. Så må turen til København vente til jul, hvor vi tænker på at besøge Noams farfar..
Næste uge kalder hverdagen for alvor, vi skal besøge en potentiel dagplejer til Noam, han og jeg skal i mødregruppe og så skal jeg sørme have taget førstehjælpskursus, jeg har nemlig omsider tilmeldt mig til kørekort, derfor skal Noam også for første gang passes. Førstehjælpskursus er onsdag og torsdag og netop onsdag arbejder Heine, så min mor har valgt at tage fri før, så Noam og jeg tager bussen til Hadsten, hvor hun henter ham og passer ham i 3 timer, mens jeg er til kursus. Bare tanken giver mig ondt i maven – jeg hader det også selvom op til flere har brugt sætningen: “det bliver nu nok meget godt for dig at komme lidt væk” – jeg forstår det ikke, jeg har bestemt ikke brug for en pause fra min søn, og slap jeg for det kørekort, gjorde jeg det også gerne, men det er desværre en nødvendighed, når han er begyndt i dagpleje og jeg i skole igen, busserne kører nemlig mildest talt elendigt med en pause mellem 9 og 14 i hverdagene grundet besparelser. Så de kommende tirsdage og torsdag vil blive brugt på teoritimer og jeg glæder mig ikke det mindste. 

Skriv en kommentar

  • Hvor lyder det bare som nogle skønne dage. Men ærgeligt at jeres ide med en tur til København blev ødelagt af problemer med bilen 🙁

    Ligesom Anne er jeg også mest til at det kun er min mor der passer Oliver. Jeg synes ikke at mine svigerforældre kan finde ud af at læse ham, og jeg ved at jeg ville være et omvandrende nervesambrud, hvis de skulle passe ham, hvor imod at jeg er helt rolig når min mor ser efter ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har i fået bil også så?!
    Det skal nok gå med passen .. her i huset er det kun mine forældre der passer Iben .. For synes ikke min svigermor er sikker nok. HUn ser hende aldrig og kan ikke trøste hende.. Så jeg har sagt nej 🙂
    Håber i nyder de varme dage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Altså vi har allerede én bil – det har vi haft de sidste 3 år, men jeg tror ikke, at vi vælger at købe endnu en.. Men det er lidt svært at vide, hvordan og hvorledes det egentlig bliver til næste år, jeg kan på ingen måde vide mit skema og deraf hvilke dage, jeg har fri, men umiddelbart har Heine fri hver tirsdag + torsdag og hver anden fredag, så der er bilen min, og håber lidt, at jeg så har skole netop de dage og ellers må vi finde ud af, hvem der skal tage bussen hvilke dage.. Jeg er mildest talt spændt på, hvordan det ender..

      Ja, selvfølgelig skal det det, jeg havde bare håbet, at det først blev om laaang tid 😉 .. Det forstår jeg godt, havde vi haft kontakt til min svigermor, havde hun bestemt heller ikke været den, der skulle passe Noam!
      – Det gør vi i hvert fald, tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder til i har haft en dejlig dag og ikke mindst ferie 🙂 Jeg bryder mig heller ikke om tanken om, at Aksel skal passes og bliver lettere irriteret når folk eller visse personer siger som du skriver “det bliver godt for dig at komme hjemmefra eller komme lidt ud”?!!? Jeg har nemlig slet heller ikke behov for at komme væk fra Aksel eller at få “en pause fra ham”. Aksel er kun blevet passet en gang af mine forældre og ellers er det bare farmand der har passet ham (hvilket jeg også er allermest tryg ved). -Måske er det bare en førstegangs- mor-ting? Ved det ikke, men tænker at han tids nok kan komme ud og blive passet og lige pludselig er min barsel slut hvor han skal i vuggestue, så jeg vil absolut nyde al den tid jeg kan få med ham nu! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja lige præcis – jeg bliver faktisk også en anelse irriteret, for det er virkelig ikke sådan, jeg føler! Tværtimod føler jeg mig ikke spor klar til at have ham passet overhovedet og kun enkelte gange har jeg lige hurtigt været nede og handle ind, mens han er blevet hjemme med sin far – jeg er slet slet ikke klar til at være væk fra ham i længere tid af gangen og derfor ærgrer det mig også, at det er så nødvendigt med det kørekort og at det ikke kan vente.. Men det er lige præcis også sådan, jeg tænker – min barsel er på onsdag allerede halvvejs og det her første halve år af den er bestemt bare fløjet forbi, og lige pludselig skal han altså i dagpleje og jeg på studie, så så er jeg jo tvunget til at give ham fra mig, så lige nu har jeg ikke spor travlt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nummer 5 & nummer 5