Jeg har altid været stor modstander af, at man med vilje udsætter sine børn for d
Se næste indlæg >
Børneafdelingen
De af jer, der følger med på Instagram, ved, at vi var et smut forbi børneafdelingen i Viborg i går.
Fredag aften begyndte Noam som sagt at kaste op hvert 10. minut og få feber og om morgenen ved 7-tiden fik han også diarré. I løbet af dagen fik vi lidt banan i ham, lidt brød og lidt vand. Ikke noget at prale af, især fordi han kastede op hver gang, han fik lidt i munden og i det hele taget fortsatte det hele dagen med at stå ud af ham i begge ender. Han sov mange, korte lurer og når han vågnede, var han egentlig nogenlunde frisk og glad 10-20 min. Men om eftermiddagen fik han det værre, han blev varmere og som dagen gik, ville han heller ikke længere have væske, selvom vi både tilbød fortyndet juice, saftevand og vand. Mælkeprodukter, havde vagtlægen sagt, at vi helt skulle holde os fra.
Ved 19-tiden ringede vi igen til vagtlægen igen, som gerne ville se os og efter 5 kvarters ventetid kom vi endelig til, men da var Noam selvfølgelig faldet i søvn og selvom vi forsøgte at vække ham, blev lagt på briksen, fik taget tøjet af og lægen både fik prikket, mærket, lyttet lunger og hjerte og tjekket ørerne, vågnede han ikke og det syntes vagtlægen selvfølgelig i sig selv var foruroligende. Oveni det kunne hun tydeligt mærke, at han var varm og det ene øre så rødt ud, så hun sendte os videre til børneafdelingen i Viborg med meldingen om, at hun syntes, at vi skulle indlægges.
På vej til Viborg kørte vi hurtigt hjem efter dyne, skiftetøj og en lader og af sted gik det ellers. På børneafdelingen tog de hurtigt i mod os, gav Noam armbånd på og så begyndte sygeplejersken ellers at lave diverse prøver på ham, dog ville hun gerne have haft en afføringsble, men det var vi ikke blevet underrettet om og med en dreng, der ikke har spist i 1½ døgn, haft diarré og opkast minimum en gang i timen, er der altså ikke mere at komme efter i maven. Endnu en gang blev Noam vækket, som ellers straks var faldet i søvn i bilen på vej derhen og sygeplejersken beordrede os til at tvinge pædialyte i ham – en væske bestående af vand, salt og sukker. Og tvinge blev det. Noam spyttede det nemlig ligeså hurtigt ud igen, som det kom ind, så sygeplejersken måtte holde hans hoved og tvinge munden åben, mens jeg sprøjtede det ind. Grimt? JA! Endnu grimmere var, at Noam efterhånden var så udmattet, men vi alligevel skulle vække ham hvert 5. minut for at tvinge væsken i ham, mens han skreg, græd og vred sig.
Omkring midnatstid kom børnelægen og undersøgte ham og forklarede, at selvom Noam ikke havde haft en tisseble i omkring 9 timer, var det okay, fordi han havde haft om morgenen og tidligere på dagen. Hun mente derfor, at det var bedst, at vi kom hjem i vante omgivelser. Pga manglende afføringsble havde de svært ved at finde ud af, om det er rota virus, rs virus eller en helt tredje virus, men hun sagde, at det gjorde ingen forskel, for de kunne alligevel ikke gøre andet for ham end tvinge væske i ham. Vi fik derfor pædialyte, sprøjte og små medicin kopper med hjem med beskeden om, at de ville ringe til os den efterfølgende morgen mellem 8 og 9.
Natten gik egentlig okay, han endte med at sove i mellem os og først kl 7.30 vågnede Noam med 38,5 i feber, meget ked af det, meget kontaktsøgende, besværet i vejrtrækningen og fuldstændig udmattet. I dag har han maks været vågen 1,5 time sammenlagt, men da vi snakkede med børnelægen sagde de, at vi blot skulle blive ved med at give ham pædialyte – også i søvne samt panodil. Vi har fået lidt brød i ham, en halv saltstang (efter lægens ordre!) og lidt banan og det er helt sikkert fremgang, men efterfølgende har han pruttet meget og hvert gang grædt, så maven er helt sikkert i arbejde. Han er stadigvæk meget varm og trist og putter sig ind til os, men jeg bryder mig ærlig talt ikke om, at han kun kan holde sig vågen mellem 5 og 20 minutter.
Dagen i dag er derfor gået på sofaen, jeg har snakket med mine chefer ang RBG i morgen og de er simpelthen så søde og forstående og sagde, at det skulle jeg slet ikke tænke på, dagplejeren er informeret og det samme er Heines arbejdsgiver. Så nu håber vi bare, at han snart bliver rask igen. Mange tak for jeres mange tanker <3
Synes du lyder så rolig (på den gode overskudagtige måde). Rigtig god bedring med ham den lille. Hvor er det sødt med den lille krølle i nakkehåret 🙂