Kender I de butikker, man ved, man ikke bør gå ind i? Man ved, at de har alt, man overh
Se næste indlæg >
Lillebrøster
Sammen med gavekortet til Decorate fik jeg også et “gavekort” på en kønsscanning af Heine og Noam, men efter NF scanningen i går, som viste en strittende lillebror, så er jeg blevet meget i tvivl om, vi ikke bare skal vente til d. 28. maj, hvor jeg alligevel skal MD scanningen og vi så kan få be- eller afkræftet gættet fra scanningssygeplejersken.
Med Noam valgte vi ikke at få en kønsscanning, vi valgte at vente med at få kønnet at vide til misdannelsesscanningen og derefter brugte vi pengene, en kønsscanning ville have kostet, på at købe “det første sæt tøj” og andet i drengefarver og det kunne egentlig være meget hyggeligt at gøre igen.
Mange har spurgt mig, hvordan jeg har det den her gang og udover at mine cravings er de præcis modsatte, ja så syntes jeg faktisk, at den største forandring er, at det er meget mere surrealistisk den her gang. Med Noam fik vi fortalt den glædelige nyhed nærmest ligeså hurtigt, som jeg fik tisset på pinden, hvorimod vi den her gang valgte at trække den så lang tid som overhovedet muligt og faktisk fik min klasse det først at vide så sent som i torsdag, hvor jeg ganske simpelt ikke længere kunne finde tøj, der var stort nok til at skjule det. Jeg ved ikke, hvorfor det er så surrealistisk den her gang, måske det er, fordi jeg lige har været gravid og forbinder det med regelmæssige jordemoderbesøg, en stor mave og en masse spark, bevægelse og hikke inde fra maven af? Måske det har været lidt sværere, fordi man ved, hvilken stor glæde og kærlighed man kan miste, hvis noget var galt eller det viste sig, at der ikke var liv til NF? Selvom maven er vokset allerede og vi har set liv, blinkende hjerte, bevægelse og hørt hjertelyd, har jeg stadigvæk lidt svært ved at tro på, at vi virkelig er så heldige at blive forældre til to.
Men hvis jeg skal komme med en kort update indtil nu: så blev vi henvist til en tidlig terminsscanning af lægen, fordi min menstruation slet ikke er blevet regelmæssig efter at have født Noam og jeg derfor slet ikke havde nogen ide om, hvor langt jeg reelt var. Jeg syntes, at kvalmen har været værre den her gang end med Noam, til gengæld har jeg ikke været ligeså træt, som jeg var med Noam. Med Noam kunne jeg ikke foredrage mælk og tog derfor kalkpiller, den her gang vil jeg rigtig gerne have mælk – og masser af det! Med Noam var det sure appelsiner, tomater og æbler der trak i mig og den her gang vil jeg gerne bare have spandevis af chokolade.. Og til det mest absurde: jeg har virkelig meget lyst til fedt! Jeg aner ikke, hvor pokker det kommer fra, men jeg har virkelig meget lyst til en grillkylling, der drypper af fedt, pommes fritter, der er så fedtede, at fingrene stadig klistrer dagen derpå og ikke mindst en pizza, der bare har rendende ost og fedt ned ad sig! Klamt? JA! Jeg aner ikke, hvad det skal betyde og det har givet anledning til, at alle gætter på, at det så må være en pige den her gang. Folk har spurgt os, hvad vi håber på, at det bliver den her gang og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg er træt af, at der er sådan en kamp om kønnene. Jeg ønsker mig et sundt og rask barn og så er jeg ærlig talt ligeglad med, om det er en dreng eller pige. Jeg er sikker på, at det bliver fantastisk uanset hvad og der i øvrigt ikke er et køn, der er bedre end det andet. Jo, det kunne da være sjovt med en pige også – men det kunne også være sjovt med en dreng mere.
Nu hvor jeg er kommet ind i 2. trimester, er kvalmen heldigvis drastisk dalende og energien er så småt på vej tilbage. Den her gang forsøger vi så vidt muligt at huske at få læst op i “Politikens graviditetsbog” om hvad der sker den kommende uge – og gerne sammen med Noam, der jo intet forstår, men troligt sidder stille og lytter i mens. Til gengæld har vi slet ikke fået taget mavebilleder slavisk, som jeg gjorde med Noam og det hænger måske igen sammen med, at det virker så surrealistisk?
Mange har også spurgt, om det så var planlagt, at vi skal have en lillebrøster allerede og ja, det var det. Men med en uregelmæssig menstruation og manglende søvn troede vi ærlig talt, at det ville tage længere tid at blive gravid end de 14 dage, det gjorde med Noam i sin tid, så det ville passe med, at jeg kunne få 5. semester med, inden jeg atter gik på barsel. Det gjorde det tilsyneladende ikke og i stedet går jeg faktisk allerede på barsel, når jeg har overstået den sidste eksamen d. 7. juni. 5. semester starter nemlig ud med, at man forbereder sig til den kommende praktik efter efterårsferien og da jeg føder inden da, skal jeg naturligvis ikke i praktik og derfor gemme forberedelsen til året efter, når jeg kommer tilbage. Det har været lidt underligt at komme ind i en ny klasse fra barsel gravid og da lægen spurgte til den første lægeundersøgelse, hvad vores beskæftigelse var hver især, skulle han da også lige have et par sekunder til at forstå, at Heine faktisk er på barsel lige nu. Men vi glæder os og vi er sikre på, at selvom det nok bliver hårdt i starten, vil de to få så stor glæde af hinanden – uanset om det er en lillebror eller ej.
Lille brøster 12+3
Stort tillykke :)!
Har fulgt din blog siden du var gravid med Noam og glæder mig til at følge dig med den lille ny. Har selv en datter fra april 2012 og venter en lille ny til november. Ligesom jer havde vi heller ikke troet det ville gå så stærkt, så har også været noget rundt på gulvet.
Har valgt at være anonym, da vores omgangskreds endnu ikke kender til den glædelige nyhed 😉