Mallorca 2013

Hvad har man ellers venner til?

I 15 måneders alderen siger man, at børn i højere grad leger ved siden af hinanden end med hinanden. Og det kan jeg egentlig godt give ret i. Især da Noam begyndte vi dagplejen, hvor der er 2 andre drenge på samme alder, var det tydeligt at se, at de mere legede med hver sit legetøj i hver sit hjørne, end de legede sammen. Stille og roligt er han så begyndt at lege ved siden af andre børn med eget legetøj, mens han har observeret de andre legende børn, og få gange har vi oplevet, at han faktisk leger med f.eks kusine Marley omkring det samme legetøj. Men den glæde Noam og Oliver fik af hinanden, da de var på besøg, er ubeskrivelig. Man skulle ikke tro, at det var drenge, der bor i hver sin landsdel og ikke har set hinanden siden december. De hyggede sig gevaldigt sammen og kommunikerede på deres helt egen måde, mens de grinende med hver sin vogn jagtede hinanden igennem hele lejligheden. Og selvom jeg sagtens kan nikke genkendende til, at Noam tror, at andre børns legetøj (og mad!) er fælleseje, som han bare kan tage, jamen så fik han noget helt ganske særligt ud af Olivers selskab, som vi endnu kun har oplevet få gange. Det ærgrer mig, at Oliver og familien ikke bor tættere på, for jeg er sikker på, at Noam ville elske at få besøg oftere <3

1 kommentar

  • Deres forhold var altså bare helt utrolig! Blev så varm i hjertet af at se dem sammen <3 Og godt at Oliver kunne hjælpe med at fodre Noam 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mallorca 2013