Det er bedst, når man er 2

Det må til tider være hårdt at være lillebror. I hvert fald hvis man er Theo og har en storebror, der er virkelig, virkelig glad for en. Så glad at han skal slæbes rundt til den ene aktivitet efter den anden. På den måde er drengene blevet skiftet sammen på samme tid, mens vi har mandsopdækket dem, Theo har været med på sansegyngen, han bader med Noam, og Noam har sågar jævnligt tilbudt ham sin mad. Når man forklarer Noam, at Theo kun får min mælk og i øvrigt ingen tænder har, kigger han meget undrende på en. Men det holder ham nu altså ikke fra at tilbyde sin mad igen en anden gang, så det gælder om både at være hurtig og opmærksom. Derudover skal Theo altså helst også have sut i munden, når Noam har, og igen kan det være svært at forstå, at ikke alle andre er ligeså glade for sut, som Noam er. Lettere opgivende giver han mig sutten i et forsøg på, om jeg kan få Theo til at tage den. Ligger Theo til gengæld for en gangs skyld for sig selv på eksempelvis legetæppet eller Baby Rocker’en, kommer Noam hurtigt hen og ganske forsigtigt viser Theo, hvordan legetøjet fungerer og tænder for diverse musik og lys. Hvilket i det hele taget imponerer forældrene meget – normalt er Noam en ret vild dreng, men med Theo i nærheden er han ganske forsigtig og kærlig.