Fuck ja!

Okay, så jeg har længe brokket mig over manglen på bil. Og helt ærligt.. I 1 helt år har jeg nu undværet en. I det år har jeg cyklet 8 km frem og tilbage til skolen i alt slags vejr, jeg har trasket frem og tilbage med mine børn til institution og indkøb, og jeg har utallige gange skyndt på mine børn, fordi jeg har skulle nå en konkret og jeg-kører-alt-for-sjældent bybus, der aldrig har passet med mine mødetider, når cyklen atter har været flad.

Og i det her studieår har det bare ikke hængt sammen, uanset hvor meget jeg har prøvet at undvære en bil. Jeg har først fri kl. 16.00, og skolen er som sagt 8 km væk. Drengene går i hver deres institution med ca. 1,5 km afstand, og de lukker jo rent faktisk også sådan nogle. Det kræver altså ikke, at man er et geni for at vide, at det overhovedet ikke hænger sammen. Så jeg har været nødt til at tage før fri konsekvent hver gang, jeg har undervisning, og 3 måneder inde i studiet kan jeg tydeligt mærke, at det dur bare ikke.

Så jeg har spinklet og sparet fra den der enlige-mor su, I ved, og jeg har solgt ud af alle de ting i hjemmet, vi ikke har brugt. I mandags satte jeg for alvor jagten ind, men udvalget under 10.000 er virkelig begrænset, og langt de fleste bliver solgt til “gør-det-selv-manden”. Sådan en er jeg næppe.

Alligevel lykkedes det mig at finde en bil, der er 15 år gammel og kun har kørt 185.000 km, og allerede over telefonen fik jeg forhandleren ned i pris, så jeg hev min stedfar med mig ud tirsdag eftermiddag, som egentlig var meget imod at lede efter bil i så lavt et prisleje. Og hjem kom jeg altså med en bil. Drengene, som havde hygget med min mor i mellemtiden, var også helt oppe at køre. Allerede dagen efter måtte vi endda tage vores første, lange tur, fordi Noam var så vanvittigt gal over den lille tur til børnehave, at jeg med Theo ved siden af mig, måtte direkte løfte Noam hele vejen. Han var pist! Men ligeså begejstret var han heldigvis, da jeg efter skole spurgte ham, om han ville med mig til Vejle.