Naboer i nød

Endelig har vi besluttet os for, hvilken bæresele, der umiddelbart opfylder vores behov bedst.. Det har ikke været nemt og jeg er stadigvæk meget i tvivl – det er jo trods alt mange penge, men nu skulle beslutningen træffes, syntes Heine og vi venter blot på at modtage den.. Hvilken vi endte med, må I vente med at se 😉 .. Men egentlig ville jeg gerne have haft bæreselen til i morgen, men der er desværre ventetid på den, men så er det godt, at man har naboer med (store) børn!

For straks efter jeg havde postet på facebook, at vi nu er ferie-klar med nyindkøbt bæresele – eller noget i den stil – skrev naboen, at vi var hjertens velkommen til at låne deres fastvikler, mei tais og Manduca bæresele, da deres Viktor på 2 år nemlig er blevet for stor til at ville bæres.. Jeg takkede mange gange ja til at låne Manducaen (de andre er jeg ikke sikker på, at jeg har kompetence til?) og hurtigt havde hun fra sin arbejdsplads sendt manden forbi os med den i hånden.. Desværre arbejder hun sent de her varme dage og han aner ikke, hvordan man tager den på, så vi har prøvet os frem.. Er der nogle Manduca-kyndige, som ved, om det er okay, at man kan se Noams fødder bagfra og ser det ellers rigtigt ud? 🙂

Uanset er vi mere end taknemmelige – for vi skal nemlig til Silkeborg i morgen, da bilen skal til service og så havde jeg håbet på lidt shopping i ventetiden og tænker, det måske vil være lidt sjovere for Noam i bæreselen end barnevognen.. Så er der blot det næste spørgsmål: hvordan filan gør man mht grød? 😉  

Og så krydser jeg ellers fingre  for, at Heine måske kan overtales til en ny uro til Noams værelse, måske nogle bogkasser og hvis jeg er rigtig heldig.. Et kuffertsæt til alle Noams mange kommende pixi-bøger? Jeg håber og beder til, at der er bare lidt Sebra udsalg i Ønskebørn 😉 ..