Da jeg var gravid med Theo, hørte jeg ofte andre forældre til pseudotvillinger fort&ael
Se næste indlæg >
BOEL-prøven
I nogle kommuner har man fortsat BOEL-prøven, men det er vidst efterhånden langt fra alle. BOEL står for “Blik Orienteret Efter Lyd” og er en screeningsmetode, hvor man ser på barnet, dets evne til at have kontakt, styre sin motorik, vælge fokus og man observerer barnets opmærksomhed til høre, føle og synssansen. Og så er den bedre kendt som babyeksamen.
I vores kommune er BOEL-prøven en del af sundhedsplejerskens sidste besøg omkring 8 måneders alderen. Og allerede for 14 dage siden var vi nået til den del!
Gitte, vores sundhedsplejerske, var forsinket, da hun skulle komme, og med erfaring fra Noams BOEL prøve og hvor træt han var, valgte vi, at Theo hurtigt kunne få en powernap, idet han allerede burde være ude og sove. Da Gitte så kom, fik Theo lov til at sove lidt videre, mens jeg havde nogle andre ting, jeg gerne ville høre hende om, men mere om disse senere.
Til testen har sundhedsplejersken en række redskaber til at teste baby med: en rød pind samt nogle klokker, som alt sammen tester hans syn, hørelse, følesans og nysgerrighed samt kontakt til barnet. Jeg ved godt, at det ikke er det samme barn, vi har fået. Det er åbenlyst, men det er alligevel sjovt at se forskellene, for man kan – eller jeg kan – ikke helt lade vær med at sammenligne drengene. Noam f.eks. var en meget tryg baby i hvilken som helst situation, han kom i. Talte fremmed til ham, talte han tilbage. Mens Theo er meget mere tryghedssøgende, og det kan nogle gange godt komme i konflikt med hans nysgerrighed. BOEL prøven var ingen undtagelse. For Gitte ville gerne, at han sad så langt ude på mine knæ som muligt, hvor han er vant til at sidde helt tæt ind til mig, og ganske vist: jo længere ud han kom, desto mere utryg blev han: han bævrede med læberne og vendte sig straks om til mig, mens Noam i sin tid var fuldstændig ligeglad.
Theo fik selvfølgelig lov til at sidde tættere på mig, og så bestod han ellers babyeksamen med glans. Han hørte med det samme klokkerne, han tog straks fat i den røde pind, og han viste endda også Gitte, hvor god han er med sin finmotorik i form af pincetgreb. Derudover så hun også, hvor fint – og hurtigt – han kommer omkring, og hvordan han – imponerende nok – rejser sig op af alting.
Til sidst vejede og målte hun Theo, og modsat Noams sundhedsplejerske foregår det ikke på en digital gulvvægt, men med gammelsdags manerer hvor Theo fik viklet en stofble omkring sig og holdt op over gulvet – til hønemoderens store nervøsitet 😉 .. Theo vejer nu 8 kg og er 68 cm lang. Hans følger sin kurve rigtig flot, og Gitte er slet ikke det mindste bekymret, selvom han altså er under gennemsnit. Derudover fortalte hun, at jeg altid kunne kontakte hende, og hvis jeg havde brug for at få vejet ham senere, måtte jeg endelig sige til, idet hun fungerer som drengenes sundhedsplejerske, indtil de fylder 16 år.
Hvis I har lyst, kan I her genlæse Noams babyeksamen.
Hvor er han sød! Og tillykke med den veloverståede “babyeksamen” 🙂 Aksel hang på præcis samme måde som Theo der. Har også billedet. Det ser sjovt ud 🙂