Søskende og aldersforskel

Jeg har altid ønsket, at der ikke var for mange år mellem mine børn. Dog havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville få børn med kun ét år i mellem. Eller 18 måneder for at være helt præcis. Begge drenge er planlagt, og jeg har da heller aldrig fortrudt den korte aldersforskel. Det var dødhårdt de første 6 måneder, indtil Theo i en alder af kun 5 måneder begyndte at kravle. Konstant var der et barn på armen, konstant var der en vågen om natten, og konstant skulle en ble skiftes. Det er først noget, man for alvor kan mærke på egen krop, når zombietilstanden omsider er ovre. Og så var det selvfølgelig også mere end bare hårdt at blive alene med en på 1 og en på 2.

Men de er hinandens bedstevenner, og det har de været fra dag ét. Noam tog så godt imod Theo. Langt bedre end man kan forvente af en lille dreng på 18 måneder. Han var hele tiden omkring Theo, ville lege ved siden af Theo, spurgte efter Theo, aede og kyssede Theo og bad om at få ham med ind på værelset. Han var med i hans bade, bleskift og amningen, og vi oplevede aldrig nogen former for jalousi.

I dag leger de hele tiden sammen, hvad enten det er hjemme, i børnehaven eller når vi er ude ved andre. De er hinandens fortrolige og passer rigtig godt på hinanden. Selvfølgelig kan de blive uenige og skændtes – de er jo søskende, og det er ikke altid uden konflikter. Men langt størstedelen af tiden ser man dem fuldstændig opslugt i en leg eller samtale med hinanden. Da vi flyttede i huset, blev de tilbudt at få hver deres værelse, men det var ingen af dem interesseret i. Og jeg elsker da også, at de er har hinanden som tryghedsbase, når de sammen er hos enten os, deres far eller på besøg ved bedsteforældre.

Men jeg må indrømme, at jeg glæder helt uendeligt meget over den kommende aldersforskel på dem og lillebror i maven. Noam forstod jo absolut intet af graviditeten med Theo i sin tid, og han husker naturligvis heller ikke en tid uden Theo. Den her gang er begge drenge bare fuldstændig med på, hvad der sker og skal ske. De snakker rigtig meget om lillebror i maven. Noam har mange praktiske spørgsmål omkring ham, såsom om det gør ondt på mig at føde, hvordan man holder en baby, hvad han skal hedde og at det er vigtigt, at vi kigger ham i øjnene, når han bliver født, så han ved, at han er elsket. Theo er meget optaget af sin egen kommende rolle, og han vil så gerne både skifte tissebleer og sove med ham, så han kan trøste ham om natten, når han bliver ked af det. Han lægger meget vægt på, at han rigtig gerne vil hjælpe til. Og så venter de i spænding på at mærke spark fra maven, alt mens de kysser, krammer og aer maven dagligt. Når jeg putter Theo om aftenen, ligger han da netop også og aer maven og siger godnat til lillebror.

Og det er lige netop her, jeg glæder mig allermest: at de forstår. Drengene er nået til en alder, hvor de både er enormt selvstændige, men også meget hjælpsomme med dagligdagens praktiske opgaver. Der bliver 5,5 år mellem Noam og lillebror og 4 år mellem Theo og lillebror. Jeg var imponeret over Noam formåede til at vente på tur, da Theo var nyfødt, men det er klart, at de i dag på en helt anden måde forstår at behovstilsidesætte, og dét må da absolut være en kæmpe fordel, når man står med baby nr 3, amning og bleskift.