.. Mens far sover længe Og når han står op om en halv times tid, skal vi ring
Se næste indlæg >
Valg af pasning
Det er sjovt, hvordan hele ens verden ændrer sig, når man bliver mor/forældre. Min hverdag er gået fra, at studiet, venner og veninderne fylder meget, fra at handle om kæreste tid, gode film, lækker mad, nye sko, læsestrategier og analysering af lærermidler, hvor begreber som inferens, semantik og syntaks var en del af ens ordforråd, hvor man konstant huskede på, hvad Bråten sagde i modsætning til Brudholm og Fast til knap nok at kunne skelne de 3 vigtige personer fra hinanden, til at kunne genkende et hvert børnetøjsmærke og pris ud fra dets logo, hvor det handler om at finde netop det stykke legetøj, som vil stimulere mest muligt på bedste vis og som er helt uundværlig, hvor det er én stor barnevognsjungle, og kræver reseach for at finde den perfekte barnevognssele, bæresele, højstol mm. til at skulle finde frem til den bedste pasningsløsning til sin søn, når hverdagen igen kalder..
Jeg tror, at Heine og jeg er en rigtig dårlig kombination, når det netop kommer til vores søn og hans kommende institution. Ikke at det er ment dårligt, selvom det har en ret negativ klang, men vi har virkelig mange meninger, netop fordi vi begge på et eller andet tidspunkt har stået i det – men fra den anden side af katederet (hvis jeg skal være rigtig folkeskolelærer-agtig) og altså ikke på “forældresiden”.. Heine har tidligere arbejdet både i vuggestue, børnehave og før-skole ordning og jeg selv er jo lærerstuderende med vikararbejde ved siden af og hvor jeg har været i praktik på forskellige skoler, hørt og oplevet forskellige ting.
Egentlig havde jeg nok ikke så meget en holdning til, hvorvidt Noam skulle i dagpleje eller vuggestue – for mig er det bare vigtigt, at Noam ikke bliver institutionsbarn, og da slet ikke når vi har den luksus, at Heine har fri hver anden dag og jeg selv har blot 3-4 skoledage om ugen – så skal fanden da lige være, at mit barn skal af sted hver evig eneste dag fra 7-17 og opdrages af en anden, som giver kærlighed, nærhed og værdier videre til mit barn.. For Heine derimod var det meget vigtigt, at Noam kom i vuggestue, hvor der er uddannet personale, som (ligesom dagplejemødrene vel at mærke) tit kommer på kursus og hvor der er fokus på læring og hvor vores barn vil blive socialiseret med mange forskellige børn på sin alder.. For at få pasningsgaranti her i kommunen skal man søge en plads inden for 3 måneder, dog er der ikke pasningsgaranti på vuggestuer. Vi tog derfor hurtigt ud og besøgte vuggestuen her i byen for at beslutte os for, om det skulle være dagpleje eller vuggestue. Egentlig var det en rigtig fin integreret institution, hvor der var meget fokus på at lære og jeg kan godt lide ideen om, at Noam ville komme til at kende det personale, som ville have ham i børnehaven og de andre børn, men jeg bed alligevel mærke i, at lederen af vuggestuen sagde, at alle hendes tre børn havde været i dagpleje og det ville hun også vælge igen, hvis hun skulle have haft flere. Alligevel skrev vi Noam op til vuggestue. Vuggestuen har plads til 12 og der ville gå 8 ud, inden vi ville have brug for en plads til ham, derudover kommer søskende til børnene i børnehaven først frem i køen, men helt umuligt var det dog ikke. Kort tid efter vi har søgt, står Noam som 16 på listen – det er knap så godt eftersom, det er dobbelt så meget af, hvad der går ud inden januar. Efter 2 måneder stod han som nr 17. Endnu værre! Helt automatisk bliver der derfor også lavet en pasningsgaranti på en dagplejer til os og jeg tænkte, at så måtte det være sådan.
Men så inspirerede Anne mig, da hun modtog information om private dagplejemødre og straks kom jeg i tanke om, da jeg for nogle år siden var i praktik på skolen her i byen om en af pigerne i 2. klasses mor, der var til en forældredag for at fortælle om sit arbejde som privatdagplejer og hvordan jeg var helt solgt i hendes engagement og passion for sit arbejde. Straks googlede jeg og vupti kom hendes side frem – kommunen henviser eller reklamerer nemlig slet ikke selv for private dagplejemødre, selvom de både er godkendt af kommunen, får besøg 4 gange årligt, hvor hjemmet bliver tjekket og børnene bliver talt med for at se, om de trives og der i øvrigt kun er en egenbetaling på 25%. Så ville skæbnen faktisk, at hun har én ledig plads pr. 3. januar. Hurtigt kontaktede vi hende (hurtigere end det andet forældrepar, som gjorde samme dag!) og i dag tog vi så hjem til hende for at møde hende.
Hun er simpelthen noget af det sødeste, altså jeg faldt jo allerede for hende dengang og håbede og bad til, at Heine ville gøre det samme. Hun er en rigtig sød dame i slutning af 30’erne/starten af 40’erne med 4 børn i folkeskolen, hvoraf jeg har haft de to. Hun bor 3 km herfra og dermed ude på landet, hvor børnene hver formiddag er med til at fodre høns, kaniner og katte. De har derudover også hunde og heste – dog er dyrene ikke indenfor. Hun har et samarbejde med nabogården, så børnene får lov til at møde får og køer og fodre dem. Hvert andet år tager hun førstehjælpskursus. Hun er formand for legestuen, hvor de tager hen 2 gange om ugen, 1 gang om ugen i skoven, som hun ejer og 1 gang om måneden på biblioteket. Hun sørger for en sund og varieret kost til børnene med masser af frugt og grønt og om vinteren bager hun meget med børnene, vi skal blot have bleer, skiftetøj og barnevogn med, sidstnævnte må i øvrigt gerne blive hos hende både i hverdagen og weekenden. Hun holder ferie på samme tid som folkeskolen, hvilket er fastlagt og passer os fint, da mit studie naturligvis også gør det, hun har maks prøvet at være syg 2 dage om året og har aldrig bedt om fri. Hendes første bedte fridag vil blive d. 1. og 2. januar 2013, hvor hun fejrer kobberbryllup med sin mand. Skulle hun endelig være syg, rammer hun muligvis en af enten mine eller Heines fridage og ellers er jeg så privilegeret med mit studie, at jeg må studere hjemmefra eller tage Noam med. Derudover har hun en sms-service, således vi kan bede hende skrive, hvis Noam er ked af det en dag, vi afleverer ham eller hvis han har været lidt småsyg, kan man bede hende skrive hen på formiddagen, hvordan han har det. Hun har åbent fra 7-16 – en beslutning, der er taget i samråd med de øvrige forældre, dog vil Noam først blive afleveret mellem 7.30 og 8.00 og er der problemer med at nå at hente ham om eftermiddagen, er hun fleksibel. Kemien var der bare og hun var så dygtig til børnene, Noam synes godt om hende – især efter hun gav ham en skive agurk 😉 og alt dette får vi til en sølle pris af kun 1750 kr om måneden! Jeg er som sagt solgt…. Og heldigvis var Heine det også 😀 .. Vi var hos hende i halvanden time og har allerede takket ja til pladsen og venter nu blot på, at kontrakten kommer, så vi kan underskrive den.. I øvrigt aftalte jeg med hende, at Noam og jeg kommer i legestuen fra november af, så han kan lære hende og de andre børn at kende, inden han selv skal begynde hos hende, hvilket, jeg synes, er en smadder god ide! Selv begynder jeg d. 22. februar, så der er tid til at køre Noam ordentligt ind og få læst op, så jeg rigtig kan få styr på Bråten og hans læseforståelses strategier, hvad det der kohæsion er til forskel fra kohærens og i det hele taget forberede mig mentalt til, at jeg starter hårdt ud med 4 eksaminer..
Jeg kan godt se, at mit indlæg blev formuleret lidt for groft. Det undskylder jeg, men det skyldes ganske simpelt, at jeg er meget engageret i folkeskoledebatten, og kommentaren blev skrevet meget spontant. Som aftager af produktet i den anden ende (gymnasielærer) kan jeg selv konstatere, hvordan folkeskolen står for forfald. Jeg tror desværre, vi uundgåeligt er på vej mod forhold, som man ser i visse andre lande, hvor folkeskolen ikke længere er en samlende faktor, men et sted for dem, der ikke har andet valg. Jeg mener i høj grad, folkeskolelærerne er skyld i udviklingen (eller snarere seminarierne, der uddanner dem). Jeg mener simpelthen ikke, de er dygtige nok. Hvad hjælper en masse pædagogik og didaktik, når man ikke har sine grundfærdigheder i orden? Det kan godt være, din kæreste mener, det er naturligt at lave fejl af den slags, når det skal gå hurtigt, men jeg mener altså, at noget så grundlæggende som grammatik, bør komme som skidt fra en spædekalv, når man er dansklærer. Og jo, man kan lave masser af fejl, når det går hurtigt (du kan sikkert også finde nogle i mit indlæg), men jeg synes, det er let at skelne mellem sjuskefejl og fejl, der beror på manglende færdigheder. Selvfølgelig er man også et menneske som lærer, men det er vigtigt at have in mente – især på et så politisk betændt område som folkeskolen – at du, også i et så privat forum som en blog, repræsenterer din profession og derfor bør holde fanen højt.
Ang. hans/sin så er her et eksempel fra dagens indlæg: “Noam reagerer nu på hans navn…”.
Til sidst vil jeg sige, at jeg som mor til en søn på næsten samme alder som Noam nyder og får meget ud af at læse din blog. Jeg regner bestemt med at fortsætte med at følge dig, men er altså – som den lektor Blomme, jeg åbenbart er 😉 – gang på gang blevet irriteret over de grammatiske fejl. I går blev jeg så ekstra irriteret, hvilket medførte en lidt for spontan reaktion. Min kommentar kunne nok have været formuleret i en lidt pænere tone. Jeg håber ikke, jeg gjorde dig for ked af det. Jeg undskylder, hvis det er tilfældet.
Ang. anonymiteten, har jeg hverken google-konto, blog eller noget af det andet (eller måske har jeg uden at vide det). Derfor trykkede jeg anonym.
Mvh.
Sofie