Alle babyer bør mindst én gang prøve..

Velkommen til virkeligheden?

Herhjemme begynder huset efterhånden at bære præg af, at vi flytter: puslebordet er væk og solgt, flyttekasserne er småt begyndt at komme ned i stuen og fyldt op med alle de ting, vi ikke vil have med videre til Silkeborg og overalt finder man diverse huskesedler med mål på lameller, plantegning, ansøgning om dagplejeplads og hvem man skal huske at informere hvad til. Det er et kaos! Hold nu op, hvor jeg hader at flytte.. Okay – jeg er vild med, at jeg kan få sorteret ud og smidt væk, men det her.. Det er jo et mindre helved! Når vi flytter til Silkeborg, mister vi pludselig 90m2 loftplads og får altså ikke en kælder eller et større skur i bytte – nej tværtimod bliver vores skur mindre og jeg stresser over, hvad jeg skal gøre af hængevuggen, liften, det tøj Noam er vokset ud af, barnevogn, en kommende klapvogn, bildæk og havesæt.. Oveni alt det lort jeg har gemt væk på loftet.. Jeg panikker! Jeg er udmærket godt klar over, at det kræver en seriøs omgang fedtning, tiggen og beden, hvis jeg skal have bare den mindste chance for at overtale mine forældre til at opbevare alle mine ting. 
Men egentlig er det nok slet ikke gået op for mig, at vi flytter om mindre end en måned. Det er jo her, vi bor? Her Noam har værelse, det er her, han er tænkt på, lavet og kommet hjem til for første gang, det er her, alle vores planer for fremtiden er tænkt og det var jo her, vi ville blive i lang tid. I dag havde vi en fremvisning af huset til en enlig mor med sin teenagesøn. Sammen kom de med en fra vores boligselskab og de var knap nok trådt ind ad døren, før de takkede ja, havde julelys i øjnene og snakkede om, hvor fantastisk et hus vi bor (boede?) i, byen, området og hvor meget de glædede sig til at flytte ind. Det var overhovedet ikke den her situation, jeg så mig selv stå i i nærmeste fremtid, da jeg fødte Noam i marts. Men det var da et ordentlig klask af virkelighed lige i hovedet sådan at udveksle numre, så vi kunne finde ud af en pris for vores gardiner, vaskemaskine og badeværelsesskab og bagefter finde en samlede pris med udlejeren om maling og nyt tapet. Jeg glæder mig utvivlsomt til at flytte, jeg glæder mig til, at busserne kører konstant, jeg har indkøbsmuligheder, et større sted at bo uden at miste de skønne grønne arealer og legepladser til Noam, jeg glæder mig til Noams første jul og hvordan vi skal juleshoppe i Silkeborg, men jeg forstår nok stadigvæk ikke helt, at vi faktisk flytter – sådan permanent.. Om mindre end en måned!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alle babyer bør mindst én gang prøve..