Toddler Shower Cap

Udedreng

På det seneste er Noam begyndt at kravle ud i entreen, rejse sig op ad glasdøren og hamre på den, som gjorde han tegn til at ville ud.
Ser man lige bort fra en pludselig omgang sne i går, er vejret heldigvis blevet bedre, solen skinner, himlen er blå og det lægger op til en masse ture på legepladsen. 
Så den sidste dag i påsken (jo jo, vi har også været ude siden da!) pakkede vi Noam i termotøj og gik en tur hen på vuggestuens legeplads, der jo virkelig har det hele. I samme øjeblik, Noam blev sat i klapvognen, grinede han, snakkede og smilte hele vejen derhen.
Efter halvanden time med rutsjeture, gyngeture, leg i sandkassen og en masse undersøgen af hele legepladsen besluttede vi, at det var tid til at gå hjem. Dét var Noam til gengæld ikke enig i, han blev simpelthen så ked af det, da han blev sat i klapvognen. Det var heldigvis hurtigt overstået, men da vi så gik op ad trapperne mod lejligheden, skreg han og var bestemt ikke tilfreds med os, da vi gik ind ad døren.
Der er ingen tvivl om, at han er rigtig glad for at være udenfor og det var her, man godt kunne bruge en have! Heldigvis har vi to store åbne altaner og der går ikke længe, før vi får købt en sandkasse og et havesæt, så vi kan sidde derude og nyde vejret. 
I dag er Noam blevet hjemme, fordi han med kort varsel er blevet kaldt til sit første besøg hos tandlægen og bagefter går drengene en god, lang tur i det gode vejr, mens jeg smutter i skole.

4 kommentarer

  • Åhhhhh; det er så dejligt at være ude.
    Elsker; at vi blev beriget med to drenge, der også gerne vil være ude hele tiden. Og selvom jeg til tider tænker på alle de ting, jeg kunne ha’ nået derhjemme, i stedet for at være på en legeplads, så ville jeg ikke bytte med have. Jeg har nemlig observeret mig til, at med have er det let lige at sende ungerne ud, mens man selv “får ordnet ting!”
    Nu er vi i stedet 100% sammen, og med den fart de vokser, så går der ikke mange år, før jeg IKKE er inviteret med på legepladsen.

    Piiiist;
    spørg mig igen, når vi rammer efteråret. Kan jo være, jeg har ændret holdning, efter en sommer i kolonihaven, hvor jeg “bare” kan sende ungerne ud 🙂

    Nyd dagen, vejret og en dreng, der gider nyde sol og vind med dig;
    Carina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dét forstår jeg bestemt godt, Carina.. Jeg priser mig også lykkelig for, at fjernsyn ikke siger Noam spor, men han i stedet banker på døren for at komme ud. Dét er skønt!

      Men du har helt sikkert ret i, at det er nemt at sende børnene ud i haven og lege, mens man får ordnet alt muligt indenfor, hvis man har en have, men jeg er nu sikker på, at jeg selv kommer til at savne at have græs mellem tæerne til sommer, når vi har haft det i 4 år 😉 men derfor er vi bare meget bevidste om, at altanerne skal fyldes op med blomster, krydderurter og lidt frugt og grønt samt en sandkasse, så vi alle kan nyde solen og sommeren uden at skulle pakke diverse for at komme hen på en legeplads 😉

      Men du har helt ret i, at det skal nydes, for inden længe er han så stor, at jeg absolut ikke må komme med nogen steder 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Håber at Oliver bliver lige så glad for at være ude som Noam. Måske det heller ikke hjælper på glæden, at han er i den der flyverdragt hvor man ikke kam bevæge sig ordentlig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Toddler Shower Cap