Egentlig forstår Noam ikke så meget af graviditeten – og jeg ville heller ikke forvente andet af ham. Om han så var 3 år gammel, er graviditet og “du skal være storebror” stadigvæk et underligt begreb, der kan være svær at forstå. Vi peger dagligt på maven og siger: “derinde ligger lillebror” eller “mor har en baby i maven”, som regel griner han bare og peger på sin egen mave, hvorefter jeg så pænt må fortælle, at der altså ikke er en baby i Noams mave. Og så syntes han, at min navle er noget så interessant og sjov at trykke ind, og maven er hyggelig at putte op af, men mere tænker han vist heller ikke over den.
Til gengæld syntes han, at det er super morsomt, når jeg får taget mavebillede. Vi har ærlig talt ikke været ligeså gode til at tage mavebilleder, som da jeg ventede mig med Noam. Men han er der lige med det samme, stiller sig trofast op ad væggen og griner til kameraet.
Verdensklasse…
De er bare nogle linselus lige i den alder…