Under construction

Et bord til to

Det har helt sikkert været lidt af en udfordring at skulle indrette lillebrors værelse, mens vi også har indrettet Noams juniorværelse. Det har nemlig været vigtigt for mig, at selvom drengene er så tæt aldersmæssigt, at de alligevel får hver sit værelse med hver sine møbler, farver og indretning. Forhåbentlig vil de lege sammen skiftevis på værelserne, men derfor skal de nu alligevel ikke blot have det samme.

Og når nu Noam fik et skrivebord på sit værelse, skulle lillebror derfor have noget helt andet. Egentlig havde jeg droppet tanken om et traditionelt bord/stole-sæt, indtil jeg faldt over det absolut fineste taburetsæt fra Leander. Designet taler for sig selv: det er simpelthen så flot med dets hvide, rene linjer, fine detaljer og afrundede kanter. Sidstnævnte er jeg generelt stor fan af – det giver bare knap så mange dårlige nerver, som spidse, skarpe kanter gør. Især når man har en lille, aktiv dreng som Noam, der løber rundt og ikke altid får set sig helt for i farten.

Men det er ikke kun designet, der i sin enkelhed er virkelig lækkert. Ligesom Leanders andre møbler er det nemlig både funktionelt og ergonomisk – begge dele noget vi går virkelig meget op i, når det kommer til drengene. Taburetterne har en ganske særlig, innovativ vippefunktion, som støtter og stimulerer en korrekt siddestilling og balance hos børnene, idet taburetten blot tilpasser sig efter barnets tyngdepunkt.

Derudover kan begge taburetter være under bordet, når det ikke er i brug, således det ikke behøver fylde særlig meget, og derfor sagtens kan være på selv små værelser som lillebrors.

Noam er vældig begejstret for sættet, det bliver kravlet op og ned ad mange gange dagligt. Egentlig var jeg lidt spændt på, om han kunne styre det uden støtten fra et ryglæn, men han ved præcis, hvad han laver, og der er absolut intet at være nervøs for. Hurtigt opdagede – og udnyttede – han vippefunktionen; sætter han sig på tværs af taburetterne, kan han nemlig vippe fra side til side, og det er til stor underholdning for den lille, vilde dreng.

Jeg er ikke spor i tvivl om, at når lillebror engang bliver lidt større, skal de to små drenge nok skal få masser af timer til at gå her med at hygge sig med hinanden.

Indlægget er sponsoreret, men naturligvis et udtryk for min egen mening

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Under construction