Fødselsdags sale

Brio vs Odder

Det er rent ud sagt pisse uheldigt, irriterende og spild af penge! 
Tidligere har jeg fortalt, at vi efter lang tids overvejelse valgte at anskaffe os endnu en barnevogn, så Noams Brio fast kunne stå i dagplejen, og vi ikke risikerede at ødelægge den ved brug af et søskendesæde. Derfor købte vi i sommers en Odder Zip på X-dream stel fra 2012 til en god pris. I august købte vi helt nye madrasser til begge barnevogne, da den, der fulgte med Brioen, efterhånden trængte til en udskiftning, og derfra blev Brioen ellers fast inventar i dagplejen.

I løbet af Noams 6 ugers sommerferie begyndte han at sove sin middagslur inde i vores seng, og da han atter begyndte i dagpleje igen, sov han fast i vores seng i weekenden. Det nævnte Heine så for Kirsten, vores dagplejer, for nogle uger siden, som selvfølgelig straks spurgte, om hun måtte prøve at putte ham indenfor hos hende. Og selvfølgelig måtte hun det! Hun kan undgå et tungt løft, og hønemoderen her er jo vild med, at hun ikke behøver (unødvendigt!!) bekymre sig for om, han mon ligger og græder uden at blive hørt, eller om han har for meget/lidt tøj på. Ja – hønemor, jeg er godt klar over det. 
At Brioen dermed blev overflødig, havde vi ikke lige tænkt på, og eftersom den blev det allerede, inden Theo blev født, gør blot, at Odderen var spild af penge. 
Så her står vi nu.. Vi har hverken brug for eller opbevaringsplads til 2 barnevogne. Men hvilken skal man så beholde? Tja.. Talt direkte fra hjertet vil jeg til hver en tid foretrække Brioen, og det er der faktisk mange grunde til.
Når man sammenligner disse to vogne, er de vidt forskellige. Brioen har først og fremmest kæmpe affektionsværdi, og det gør lidt ondt at skulle skille sig af med den, men der er også mange praktiske grunde til at beholde den. 
Affjedringen er en markant forskel på de to vogne, og jeg vil gå så vidt som at sige, at den er ikke-eksisterende hos Odderen, som er virkelig tung – og dermed besværlig – at køre med. Når vi går tur med Odderen, savner jeg i den grad letheden hos Brioen, og det gør helt sikkert, at jeg ikke har lyst til hverken at gå tur med Odderen eller skille mig af med Brioen.
Zip funktionen giver jeg ikke meget for – så besværligt er det altså heller ikke at klipse overdækket af, men jeg kan sagtens se, at det er en anelse besværligt sat på på Odderen i forhold til Brioen, hvor man blot hurtigt klipser det af og på. Men benytter man sig af regnslag, myggenet eller søskendesæde, er det alligevel ikke til at komme til lynlåsen. 
Kalechen bliver hurtigt slap på Odderen, og det er virkelig for dårligt, når man ser på prisen på barnevognen. Vores blev strammet op til 1 års servicetjek, men allerede nu – uden brug – er den slap igen. Og så er den bare knap så nem at slå op og ned, som den er på Brioen.
Til gengæld har jeg været glad for bremsen på Odderen, og så er der jo alt det med, at den er fuldt understøttet. 
Men når alt kommer til alt, så ville jeg ønske, at vi ikke havde købt Odderen og blot taget chancen med søskendesædet på Brioen. Når det kommer til at vælge mellem Brioen og Odderen, har vi desværre ikke noget valg. Med 2 autostole i en i forvejen lille bil er pladsen endnu mere trang, end den plejer at være, og så er der ganske simpelt ikke plads til Brioen, hvis vi ikke gider skille den ad i atomer. Selvom vi så gjorde det, ville det ikke efterlade spor plads i bagagerummet til alle de andre ting, det kan være nødvendigt at have med sig, når man har to små blebørn. 
Så det er her, vi har deal-breakeren. Odderen fylder mindre, og den kan uden risiko for spor holde til et søskendesæde, og det var jo netop de kriterier, vi havde, da vi valgte at købe endnu en barnevogn. Men jeg kan nu alligevel ikke lade vær med at hade den bare lidt for at tvinge mig til at skille mig af med min yndlingsvogn 😉

3 kommentarer

  • Anonymous

    Hej Simone
    Vi har haft (den samme) BRIO barnevogn til alle vores tre drenge (ældste 10 år, yngste 4). Den har stået på altan og boet i kælder da vi boede i lejlighed. Været på utallige ture i metro, s-tog, intercity, københavnske bybusser, skovture, på stranden og da vi flyttede til “Hovedlandet” 😉 på markstier, i haven og deslige. Den fremstår stadig i dag intakt og man kan knap se at der har boet tre livlige drenge i den. Vi købte også BRIO klapvogn med indbygget sele, der kunne vende for-og bagud og havde et godt langt liggemål – den har været en redning på utallige weekend-ferier, sommerferier, lange en-dagsture og til fester hvor ungerne var med. Vi skal nok ikke rigtig ha flere børn, men kan altså ikke nænne at skille mig af med “vognparken” endnu – tror den ender med at gå i arv til min søster 🙂
    R

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha, det kan jeg godt se dilemmaet i! Vi havde også kun brug for to vogne i meget kort tid til Badutten og Lillebror, fordi Badutten så begyndte at sove inde. Men vores første vogn, en Trille Gigant, som vi ellers har været glade for, var både slidt af vind, vejr og brug, så vi købte en Emmaljunga brugt af nogle bekendte – meget pæn og velholdt.
    Og jeg er på nøjagtig samme måde mht. at være en hønemor – det må man gerne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Kan i ikke nøjes med klapvognen når i skal på tur? Man kan købe et søskendesæde til klapvognen:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdags sale