For et år siden

Der midt i ulvetimen..

I ved.. der hvor babyen ikke rigtigt ved, hvad den vil.. Det gør den ældste i øvrigt heller ikke, maden skal laves, og manden har sent fri.. Der midt i ulvetimen er sansegyngen min bedsteven.
Sansegyngen er efterhånden ret velkendt hos mange børnefamilier. Hos os vækker den stor begejstring og er lidt af et must-have til ikke kun de rolige, hyggelige stunder med vores to, små drenge, men også de urolige. 
 
Da Noam var baby, købte vi en IKEA sansegynge, som vi var meget glade for trods den hidsige, røde farve. Men i takt med, at han er blevet ældre og i en “kan selv, vil selv” periode, har den ikke været særlig hensigtsmæssig. Modsat den originale sansegynge har IKEAs nemlig kun 3 snore, hvilket har gjort, at den har tippet og gået på grund så at sige, når Noam selv har sat sig i den. Det gør den originale sansegynge ikke, for med dens fire snore er der en helt anden stabilitet. Derfor kan Noam både sætte sig i den uden hjælp og rent faktisk gynge! Det gør det også muligt for drengene at ligge i den sammen, hvilket Noam elsker, uden vi har skulle stå og hive i snorerne på skift for at holde den oprejst. Der er som sagt bare en helt anden stabilitet! Derudover er den originale sansegynge ophængt i kun én krog, således den ikke kun kan gynge fra side til side, men også dreje rundt. 
Men det er ikke kun Noam, der har stor glæde af en sansegynge. For der midt i ulvetimen ligger Theo og hygger sig, mens gyngen stille og roligt gynger fra side til side, og den ellers urolige baby pludrer løs, mens han slapper helt af. Og så er moderen her jo generelt bare en kæmpe sucker for alt, hvad der styrker motorikken og stimulerer sanserne 😉 
 
Som bonus er jeg overhovedet ikke ked af at have den hængende midt i stuen, for med dens enkle design, er den ret så diskret. Vil man, kan man købe en pude til at lægge ovenpå, men man kan sagtens nøjes med et lille tæppe, for den er bestemt blød og komfortabel i sig selv. Derudover findes der også et telt til sansegyngen, så den kan laves om til en tipi, og som helt sikkert kommer til at stå øverst på ønskelisten til Noams 2 års fødselsdag her til marts. 

Indlægget er lavet i samarbejde med sansegynge.dk

1 kommentar

  • Altså, smukke smukke drenge! 🙂

    Jeg kan kun sige mig enig – herhjemme er sansegyngen et hit og kan virkelig berolige ham, når han er træt og umulig! Nu hvor han er begyndt at møve sig rundt, er det også et hit at ligge UNDER den og hygge i sin lille “hule” 😉

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For et år siden