"No name" sko

Når det går rigtig stærkt.

Blot halvanden uge efter, vi satte Odderen til salg, var den solgt og afhentet. Jagten på en søskendevogn blev derfor sat i gang, og selvom vi var overbevist fra start om, at vi ville købe en (stor!) Emmaljunga eller Teutonia, endte det slet slet ikke sådan. 
Vi har som før fortalt en lille bil – en Hyuandai i20 for at være helt præcis. Jep – en lille bil! Og derfor var det en anelse udfordrende, hvad vi skulle stille op ift plads (eller mangel på samme) og en søskendevogn. Vi har nemlig heller ikke anhængertræk på bilen – nej, det har alle jyder altså ikke 😉 – men man kan faktisk alligevel montere et skide smart cykelstativ på, og vi var da slet ikke i tvivl om, at det ville blive løsningen for os. 
Lige indtil en følger på Instagram annoncerede, at hun havde en blot 9 måneder gammel Basson Duo Twin til salg inkl barnevognsdelen. Jeg har ærlig talt aldrig hørt om den før, så jeg gik selvfølgelig straks i gang med at google. Hvilket jeg også gjorde med alle de andre forslag, folk kom med – tak til dig, hvis du er en af dem. 
Bassonen viste sig hurtigt at opfylde alle vores krav: den kan vende indad, drengene sidder ved siden af hinanden, men sæderne er uafhængige af hinanden, den har drejelige forhjul, og sæderne kan lægges helt fladt, så drengene ligger komfortabelt, når de skal sove. Men som bonus kan den faktisk være i vores bil! Jep, både med sæder og stel og hele lortet. Imponerende? Meget! Vognen kan klappes sammen enormt nemt og hurtigt og fylder ingenting. Udfoldet kan den faktisk også gå igennem almindelige døre, så vores næste problem: opbevaring af vognen er nu slet ikke et problem. 
Liggemålet på klapvognsæderne er 92, og med Noams blot 82 cm forventer jeg ikke, at han vokser ud af den lige foreløbig. Som bonus er søskendevognen faktisk en kombivogn, og det er ret fedt for os, at sælger havde investeret i barnevognsdelen, som faktisk er 82 cm lang, således vi slipper for at hive vores lift med hele tiden, når nu Theo endnu er for lille til at ligge i klapvognsdelen. 
I går var vi derfor et smut forbi KæreBørn, som forhandler den, for at se, om den nu også er noget for os, og samme aften tog Heine turen til Fyn for at hente vores nyeste vogn. Dermed ender vi – efter en omvej med til og fra køb – med at have Brioen som altansbarnevogn og Bassonen til ture. Jeg satser dog alligevel på, at vi skal have en cykelvogn engang, men for nu er det her den perfekte løsning. 

6 kommentarer

  • Hej! Er I stadig glad for basson duo? Overvejer at købe den, men synes den er plastik agtig ift. Fx emmaljunga. Men den opfylder også alle vores krav, og kan være i vores bil. Men har ikke set liggedelen, da de ikke har haft den hjemme i butikken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej! Er I stadig glad for basson duo? Overvejer at købe den, men synes den er plastik agtig ift. Fx emmaljunga. Men den opfylder også alle vores krav, og kan være i vores bil. Men har ikke set liggedelen, da de ikke har haft den hjemme i butikken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise. Det er vi i hvert fald! Jeg har et indlæg i ærmet omkring vognen, som jeg nok lige snarest skal få skrevet og udgivet, så følg endelig med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, hvor er det bare skønt, at i har fundet en som lever op til alle kravene og kan være i bilen. Så håber jeg at i bliver glade for den og ikke fortryder det, som resten af vognpakken 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ser vildt lækker ud! Og smart med så god plads i barnevognsdelen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det godt ud, Simone! Tillykke med den nye vogn 🙂 Jeg må da vist hellere også igang med at google om det er noget for Aske og lillebror…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"No name" sko