Nostalgisk

I dag er det præcis 1 år siden, at min fødsel med Theo gik i gang. Det er 1 år siden, at jeg kom vraltede op til jordemoderen i Randers, og det er 1 år siden, at jeg gik derfra med veer. Det er 1 år siden, vi tog på cafe – med veer – som forældre til kun ét barn. Og det er 1 år siden, at Noam for allerførste (og indtil videre eneste) gang var på overnatning ude.

Hele dagen i dag har jeg kigget på klokken, mens jeg mindes præcis, hvad jeg lavede for 1 år siden på det tidspunkt. Og det har været med en klump i halsen og pressende tårer i øjnene, for jeg duer bare ikke til det her. Jeg duer ikke til, at mine børn vokser sig store. Det er så vanvittigt – et år er allerede gået og i morgen kan Theo fejre sin allerførste fødselsdag. Det har været et vildt år, et skønt år og et skide hårdt år. 

Mens vi i morgen hygger, forkæler, kysser og krammer Theo i Aqua, kan I læse om fødslen med Theo – fra Heines synsvinkel. For selvom han selvfølgelig også var med til Noams fødsel og hver fødsel er speciel i sig selv, havde han med Theo en ganske særlig rolle, idet han tog imod ham med sine bare arme. Og hvordan det så var for ham, kan I altså læse alt om i morgen.