En på 1 og en på 2
Når jeg fortæller folk, at jeg har børn, er det ofte altid efterfulgt af sætningen: “En på 1 og en på 2“. Men det er slut nu, for den 2årige bliver i morgen til en 3årig, og selvom jeg sidste år følte mig rimelig cool og (falsk!) overskudsagtig ved at kunne sige, at jeg havde 2 børn under 2, har jeg følt på samme måde ved at sige ovennævnte sætning, især fordi de ofte altid er fulgt af et lettere chokerende blik af modtageren.
Heine og jeg havde i dag inviteret den nærmeste familie til boller og Lynet MacQueen kage, desværre blev en tredjedel af gæsterne ramt af sygdom, men det blev såmænd ganske hyggeligt og intimt alligevel. Og Noam har hygget sig – dét er klart det vigtigste.
Ingen kommentarer endnu