Momsterliv: eksamen

Som højgravid vågner man en del om natten for at tisse. Det er ingen undtagelse for mig. Jeg vågnede tidligt i morges, listede på toilet og puttede mig bagefter ind til Kenneth under dobbeltdynen. Først kl 9.30 stod vi op. Det gælder om at udnytte de sidste, få børnefrie weekender med at sove længe, inden lillebror er her ?

Resten af dagen har jeg brugt på eksamensopgave. Jeg har netop lige afsluttet et modul omkring børns udvikling, trivsel og læring i familie og institution, så den kommende uge er jeg fuldstændig optaget af at skrive om relationer og hvornår de bliver uhensigtsmæssige for barnets selvbillede. Det er et rigtig spændende emne, jeg har valgt, synes jeg.

Men jeg kan godt mærke, at trætheden i den grad er kommet tilbage her i 3. trimester. Lige omkring kl 12/13 er jeg overvældende træt – nærmest uanset hvornår jeg er stået op. Det er noget af en udfordring oveni eksamen, deadline og ældre søskende, som altsammen skal gå op i en enhed. Gerne en hvor det ikke bare handler om overlevelse ? For samtidig skal jeg virkelig også huske mig selv på at leve i nuet, trække vejret godt ind og nyde de sidste få uger af graviditeten. En graviditet, der potentielt er min sidste. Dén er svær at sluge. Især når jeg netop er så travlt optaget af studiet, at jeg først går på barsel, når jeg har født. Så er det svært at sætte sig ned og lade tiden gå helt i stå, mens man ikke laver andet end at nyde de magiske bevægelser på den anden side af maveskindet lige under hjertet. Efter den her eksamen mangler jeg en sidste skriftlig eksamen, som jo egentlig først har deadline d. 2. januar, men af gode grunde har jeg ikke så lang tid.

Dagen er altså overhovedet ikke gået på noget særligt bemærkelsesværdigt. Kenneth har skiftevis koblet af og ordnet huslige ting, mens jeg har siddet foran bøgerne og tastet på computeren. Så det er ikke just den mest spændende Momsterlivs opdatering, men sådan er det, når man er eksamensramt. Så er der ikke plads til meget andet.

Kl 18.45 satte vi os så ind i bilen og kørte sydpå efter fiduserne. I skrivende stund sidder vi atter i bilen i mørket til lyden af to, sovende drenge. Om ganske kort tid er vi hjemme og får puttet fiduserne i deres senge – lige dér hvor de hører til, og så tænker jeg, at vi sætter en film på i baggrunden til mit tasteri.