1. jordemoderbesøg

Den sidste graviditet?

I den her graviditet tænker jeg faktisk meget over, hvilket tøj jeg går i. Udover selvfølgelig at nyde jordemoder besøgene ekstra meget, scanningerne, sparkene og maven ekstra meget i en ellers travl hverdag med studie og en lille dreng. Men jeg husker tydeligt, hvordan jeg efter fødslen ærgrede mig over, at jeg enten ikke lige havde fremhævet maven nok eller varieret tøjet nok, hvis jeg så gravide veninder efterfølgende, der virkelig strålede og så fantastiske ud. Men sæt nu, hvis det her skulle ende med at være den sidste graviditet. I Danmark får man jo faktisk kun lidt under 2 børn i gennemsnit pr. kvinde, men jeg må ærlig talt indrømme, at tanken om, at det her skulle være den sidste graviditet, er deprimerende og helt gør mig ked af det. Der er bare noget så magisk over at være gravid og få en nyfødt, så hvis den tid i mit liv allerede skulle være overstået til oktober.. Det er jeg simpelthen ikke klar til! Det nægter jeg simpelthen! Det er det alt for fantastisk til og helt ærligt så er jeg kun 23 år gammel og Heine knap 25 og ingen af os kan da sige, hvor vi står om 5, 10 eller 12 år, som nok er min grænse for en sidste graviditet..
I dag har jeg kigget lidt på H&Ms udvalg af ventetøj, da jeg slet ikke kan være i mine bukser længere og er ved at være ret så træt af de samme, sorte leggins.
 
 

 

                

De grå bukser var jeg nede i byen og hente i dag sammen med en sort maxi-kjole med masser af plads til den voksende mave. Indtil videre bruger jeg lange stropbluser, cardigans og mine egne bluser, som selvfølgelig sidder tættere end normalt, men indtil videre går det og senere bliver jeg helt sikkert nødt til at købe noget sommertøj, der ikke sidder alt for tæt. For vi satser nemlig på en lækker, varm sommer – ikke?
Jeg har flere veninder, der siger, at de kun vil have 2 børn og jeg kan sagtens forstå det – det er da meget nemmere, så er mere plads i bilen, det er måske nemmere at rejse og vi kan hver især sørge for én, når vi er ude.. Jeg ved ikke, hvor mange børn jeg gerne vil have, vi har hele tiden sagt, at vi tager dem en af gangen og det gør vi selvfølgelig også, jeg er bare langt fra overbevist om, at det her bliver den sidste gang. Så så er det da skide heldigt, at vi har 2 hænder hver især 😉 

6 kommentarer

  • Har det på samme måde med tøjet. Hvis jeg skal være gravid igen, så bliver der vist mave frem. Sidst skjulte jeg den så meget som muligt, fordi jeg ikke kunne lide opmærksomheden, og jeg synes, at jeg gik direkte fra lille mave der kunne skjules, til kæmpe mave der egentlig ikke er så flot længere. Savner det der midterstykke hvor den ikke er så meget i vejen, men bare er fin. Måske føles den bare meget hurtigt stor, fordi man ikke er vant til det… Hmm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis du kommer til Århus, så må du komme og prøve den der ammebh. Du må få den hvis du kan passe den. Men jeg tror ikke jeg kommer til Silkeborg. Har ingen penge og det er jo alligevel ret dyrt at køre i tog :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Okay det er sjovt, så forskellig man er i en graviditet 🙂 jeg viste maven frem sidst rigtig meget og elskede, at den voksede og opmærksomheden omkring den, men ser jeg tilbage, gik jeg bare alt alt for kedeligt klædt og det skal jeg altså ikke den her gang – sæt nu, det bliver den sidste 😉

      Det er smadder sødt af dig, skal Noam og jeg ikke komme forbi, når I er kommet på plads? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ved præcis hvad du mener. Er dog ikke gravid med nummer 2 – men har det allerede lidt svært med at den næste graviditet ikke bliver som den første, da der ikke bliver så meget ro til at nyde det. Men det tager jeg gerne med 😉
      Rigtig fine ting du har fundet – tror også det hjælper på inspirationen hvis man er højgravid i sommerperioden. Der er så mange lækre kjoler, lidt nemmere end tykke trøjer og jakker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt forstå dig, sådan har jeg det også at jeg ikke kan forholde mig til kun at skulle have to børn.. Jeg er dog ikke gravid med nummer to endnu. 🙂 men også at man kun skal have en barsel mere.. Det er ikke til at skulle bære, at man skal arbejde i 40 år mere inden man kan gå derhjemme igen.. 🙂 så lad os bare få en masse børn, selvom det upraktisk. Så kan vi købe en minibus til alle børnene 🙂 børn er skønne..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej vel? Jeg skal ikke kunne sige, hvor hårdt det er med 2 børn – og slet ikke med så kort en aldersforskel, men sådan havde jeg det også, da jeg ventede mig med Noam, tanken om, at jeg kun ville opleve alt det én gang mere, var simpelthen for trist, ligesom tanken om, at det er slut efter den her, er direkte deprimerende 😉 og så kunne jeg da virkelig godt tænke mig at prøve at være på barsel fra et arbejde og ikke et studie hehe..

      Ja da – lad os købe en minibus, få en masse børn og sætte gennemsnittet lidt op 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1. jordemoderbesøg