Swingcar.dk

Den perfekte løsning?

Der følger godt nok en del overvejelser med, når man som os impulsivt vælger at få pseudotvillinger. Okay, der bliver lige knap 19 måneders mellemrum, men jeg vil nu stadig betragte dem som værende pseudotvillinger af sind.
Da vi i sin tid valgte barnevogn til Noam, en Brio Sport, valgte vi den, fordi den først og fremmest kan foldes sammen til det absolut minimale og dermed være i vores lille bil, den er hurtig og nem at klappe sammen, og så skulle den kunne bruges til eventuelle kommende søskende. Selvom lillebror er planlagt, havde vi ikke allerede dengang overvejet, at vi ville have søskende tæt på hinanden, og det giver altså lidt udfordringer på vogn-siden. 
Sådan som det er nu, sover Noam kun én lur om dagen, og når han er i dagpleje, bliver han hentet lige inden, han skal sove. Derfor har vi endnu ikke haft behovet for at have en barnevogn nede hos Kirsten. Udover vores Brio Sport har vi også købt en Emmaljunga Nitro City klapvogn, der står fast nede i skuret, så vi ikke skal slæbe barnevognen op og ned ad trapperne, hvis vi vil gå en tur eller lign. Men i takt med at vi nærmer os oktober, vil Noam få lidt længere dage, og så småt blive hentet, når han er vågnet op fra sin lur, således at det ikke bliver et ræs frem og tilbage med lillebror, men at Heine har muligheden for at hente ham – afhængig af mødetider selvfølgelig.

Derfor skal Noam altså have en barnevogn i dagplejen, og det mest optimale er selvfølgelig, at han får sin egen dyre med, der er købt til ham. Men hvad så med lillebror herhjemme? 

Klapvognen kan man bruge søskendesæde på, når vi skal gå tur – sålænge lillebror er lille nok til at ville ligge ned og ikke se hele verden, så den beholder vi uden tvivl, og så må vi se, når vi nærmer os foråret, om en søskendevogn bliver nødvendig. Vi er ret afklaret med, at vi i vinterhalvåret højst sandsynligt ikke vil få det store behov for sådan en, idet det er begrænset, hvor mange heldagsture man er på. Men vi mangler stadig noget, lillebror kan sove i herhjemme, og et eller andet sted er jeg meget imod at bruge mange penge på endnu en barnevogn, der alligevel bare får lov til at stå fast i lejligheden, men omvendt er jeg ikke sikker på, at jeg tør tage risikoen med Brio’en og prøve at proppe et søskendesæde på, hvis vi vælger at ville have barnevogn med frem for klapvogn.

Vi har nu været både i Kærebørn, Ønskebørn og BabySam op til flere gange i håb om vejledning og afklaring til, hvad vores behov egentlig er. Men hver gang er vi gået derfra med en mere forvirret og lettere nedslået følelse. Selvom de egentlig alle siger noget forskelligt, ender vi altid med at blive talt efter munden, og man kan tydeligt mærke, at de helst gerne bare vil sælge os den dyreste vogn, de forhandler. Men hvad er vores behov egentlig? 

Jo, jeg ville gerne, at vi har en barnevogn til hver af drengene, og den ene må hjertens gerne være fuldt understøttet til, når vi skal på tur. Alle steder siger de godt nok, at vi sagtens kan bruge et søskendesæde på Brio’en, men jeg er nervøs for, om den mon vil begynde at hænge og til sidst være ubrugelig. I princippet kunne vi nok sagtens nøjes med en kombivogn med lille liggemål, som går op til 1-1½ år, for så kunne lillebror blot overtage Noams barnevogn, når han er færdig med at sove i den. Men en kombivogn koster efterhånden det samme som en barnevogn, og vi vil heller ikke kunne bruge søskendesæde på sådan en. Jeg havde lidt overvejet en Citybag til stellet til klapvognen, men sådan en er faktisk ikke spor længere end liften og koster alligevel et par tusinde, så det virker bare fjollet at bruge penge på, når nu vi har en fin lift liggende klar til brug. Vi har også overvejet muligheden at købe en brugt barnevogn – og ny madras – og stille hos Kirsten, som Noam kan sove i dernede, og dermed lade Brio’en stå herhjemme til lillebror, men det løser desværre ikke problemet med et søskendesæde.
Hvis vi virkelig køber endnu en helt ny barnevogn, er det stadig et krav – hvis ikke mere – at den kan være i bilen og fylde absolut minimalt, når nu der også skal være plads til 2 autostole, men om vi vil få brugt den mere som altansbarnevogn end noget andet, er jo netop det afgørende spørgsmål. Uanset hvad er jeg meget imod at fyre op til flere måneders su’er af på endnu en barnevogn!
Men skal vi virkelig ende ud med 2xbarnevogn, 1xklapvogn og 1xsøskendevogn? For ikke at tale om ønsket om en cykelvogn til drengene senere. Det er da noget af en frygtelig vognpark, vi ender ud med! 

18 kommentarer

  • Åh søde, kan godt forstå at du er forvirret og ikke kan bestemme dig. Fr helt ondt i maven på jeres vegne 🙁 Med hensyn til søskendesæde på jeres Brio, så ved jeg ikke om jeg ville turde. Men jeg er jo selvfølgelig også vant til vores Odder, der er meget ‘hård’ i det. Da jeg kørte jeres Brio, skulle der jo ikke mege til før at den ‘hoppede, og tænker at den let vil hænge, med Noam siddende der 🙁 Måske i skulle tage den med forbi en forhandler, sætte sæde på og se hvordan vognen reagere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har 2 barnevogne herhjemme og en fin brugt gammel en jeg købte til 100kr til Dagplejen.
    Og er kommet af med den ene klapvogn- og den anden står ved mine forældre og så har vi tvillingevognen herhjemme!
    Søskendesædet er også okay til korte ture men hvis Noam blir træt vil man nok helre være i en klapvogn. Og ja der er læs på vognen og den hænger lidt med 2 unger på.
    Jeg bruger det kun til at fragte iben i dagpleje 300 m væk. Men efter vi har fået tvillingevognen tror jeg ik vi behøver det mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja det med vognparken med to næsten lige i rap kender jeg alt til. Svært at guide andre men kan fortælle h ad vi gjorde,da vi pludselig stod med to små. Vores ellers gide Emmajunga vogn var ik understøtter og vi kunne efter bare et par gange se, at den ikke kune klare mosten, så den blev solgt. Istedet blev indkøbt 1 ny Odder, som jo er understøttet samt 1 brugt billig vogn til dagplejen, da nr 2 skulle i dagpleje var vi så heldige at dagplejeren havde en, så vi havde stadig altid en vogn hjemme hele tiden. Som klapvogn/turvogn istedet for at skulle medbringe 2 barnevogn eller 1 barnevogn og klapvogn, som vi aldrig ville kunne ha i bilen eller som ville være alt for besværligt på ferier – ja så købte vi en phil & teds model Vibe (søskendevogn), hvor de begge kan sove lur samtidigt og det har vi ik fortrudt siden. Den er super på tur uanset alder og kan vokse med børnene. Uanset er søskendevogne generelt billigere hvis I køber dem via en engelsk hjemmeside. Vi så og prøvede i babysam og handlede så den på nettet- det kan klart anbefales… Ellers så ja er der vel lige så mange meninger, som der er børn – håber I finder ud af hvilken løsning, der egner sig bedst til jeres familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har i overvejet en tvillingevogn der kan bruges både til klapvogn og barnevogn som denne her http://www.pinkorblue.dk/Barnevogne/Tvillinge-Soskendevogne/ABC-DESIGN-Tvillingevogn-Zoom-Sand-Dark-Brown-Collection-2012-1.html?gclid=CLqm6Y7yuLgCFeF6cAodRWcAsQ, så kan i bruge jeres barnevogn nu til dagplejen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan slet ikke følge med. Men jeg tror jeg ville købe en brugt barnevogn til dagplejen, og måske endnu en til jeres altan (eller hvor Noam sover derhjemme). Det er jo ikke nogen I kører med, så det gør ikke noget de er slidte, og I kan sikkert finde en med langt liggemål for omkring 500, og en med almindeligt liggemål for 2-400 kr.
    Men jeg er jo også stor fortaler for at købe brugt 😉
    Når I skal på tur, kan I så ikke både have klapvogn og barnevogn med? Ellers ville jeg nok tage chancen med et søskendesæde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej – det kan jeg heller ikke 😉 mine tanker kører rundt, og jeg kan hverken finde hoved eller hale i dem.

      Når Kirsten er tilbage fra ferie, vil jeg høre hende, om hun har en barnevogn til ham, eller om vi kan have en stående dernede, og så tænker jeg at købe en brugt, for det er også ærgerligt, at vi har givet så mange penge for Brio’en, og så skal den bare stå dernede.

      Vi kan desværre ikke både have barnevogn og klapvogn med i bilen på en gang, så det er nok lidt spørgsmålet om, vi vil tage chancen med et søskendesæde eller betale lidt mere for en brugt Odder og så bruge den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvad med en barnevogns-overdel til jeres nitro City, som lillebror kan bruge. Så kan i bruge brioen i dagplejen til storebror. Den kan man sikkert finde brugt, fordi den kun bruges de første 9 måneder ca.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er den Citybag, vi først havde tænkt på, men dens liggemål er som sagt ligesom en lift, så det virker lidt som spild af penge? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En anden mulighed kunne måske også være, at vænne Noam til at sove sin middagslur i sengen? Det er der vel også mulighed for hos Jeres dagplejer, hvis I så bare selv har en weekendseng med? (Det er i hvert fald billigere) 🙂 På den måde har I jo kun brug for én barnevogn til lillebror, og en klapvogn til Noam?

    I Valdemars nye vuggestue må de ikke sove i barnevogn mere, når de fylder 2 år, pga. nogle sikkerhedsregler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg mener også, at det er omkring 2 års alderen, at børnene sover indenfor i dagplejen. Den ældste pige gør det i hvert fald i Noams dagpleje, og hun er omkring 2. Men herhjemme nyder jeg godt af, at han sover lur udenfor i barnevognen, for så kan jeg larme alt det, jeg vil indenfor i mens 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Ville klart købe en brugt barnevogn – enten som altanvogn eller dagplejevogn. Fx en brugt Odder eller Scandia med et ordentligt liggemål. Vores har sovet i barnevogn og elsket det til de var tre.
    Kh. Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det har vi også tænkt på, men hvis det bliver løsningen, skal den alligevel helst gerne være i så god en stand, at vi kan bruge den på tur. Med mindre vi bliver modige nok til at bruge søskendesæde på brio’en 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her i korsør har dagplejerne vogne stående.. Men da emilia var lille havde hun sin egen med.

    Nu sover hun fast i en smuk slidt silvercross 🙂

    Hvad siger dagplejen?

    Men ellers så prøv dba 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg mener, at de andre børn har en barnevogn med, men jeg vil spørge Kirsten så snart, hun er tilbage fra ferie 🙂 jeg har nemlig tænkt samme tanke.. Men uanset hvad skal Noam og lillebror jo helst have hver sin vogn herhjemme også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Når vores lillebror kommer, er planen atemilia skal sove i klapvognen, som kan liggehelt ned 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det har vi umiddelbart også tænkt på som en løsning i weekenden, så vi slipper for at slæbe barnevognen frem og tilbage, men det afhænger selvfølgelig af vores dagplejer, og i så fald vil det være ærgerligt at aflevere en fin og ny Brio nede hos hende, så så vil jeg for alvor på jagt efter en billig, brugt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har I overvejet at købe en brugt vogn der kan stå fast henne ved dagplejeren… Man kan sagtens få pæne og gode vogne til mellem 1000-2000,- på DBA og den slags…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg sidder nærmest dagligt på dba og kigger 🙂 men vælger vi den løsning, som vi virkelig også overvejer, hjælper det ikke på problemet med, at Brio’en ikke er fuldt understøttet ifht brug af et søskendesæde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Swingcar.dk