Vi prøver lige noget nyt

Dog er metoden ikke helt ny. Noam har altid været lidt af en tryghedsnarkoman, og i nogle perioder er han det bare mere end andre. Jeg har nævnt, at vi har lidt putte problemer, som startede kort efter, at Theo blev født. Vi oplever som sagt et frygteligt renden-frem-og-tilbage, og selvom vi ganske kedeligt tager ham i hånden, følger ham ind på værelset, putter ham, siger “godnat” og går igen, kravler Noam bare ud ad sengen igen.. Og igen! Det eneste, der har virket, er at blive siddende ved hans seng, indtil han sover, men det har virkelig kunnet tage lang tid, før Noam giver slip på dagen og overgiver sig til søvnen.

Vi snakkede med sundhedsplejersken om det, da hun var her til 2 måneders besøget med Theo i går, og hun tænker ligesom os, at han måske er en anelse forvirret over, hvorfor vi sidder inde i stuen med Theo om aftenen og hygger, mens han blot skal ligge i sin seng og sove. Hun nævnte, at han måske også kunne være lidt forvirret over, hvorfor vi 3 sover sammen, mens han igen er alene på sit værelse. Derfor syntes hun, at vores beslutning var en rigtig god ide.

I de perioder, hvor Noam har haft et ekstra behov for tryghed, har vi haft rykket hans seng ind i vores soveværelse. Resultatet har været ret tydeligt: han falder hurtigere i søvn og sover bedre om natten, og efter noget tid kan vi så rykke sengen tilbage på værelset igen. Nu hvor hængevuggen er kommet op, er der ikke plads til Noams seng, men da vi i sin tid solgte hans gamle tremmeseng, beholdte vi helsemadrassen. Den har i lang tid været i stuen med en masse puder og bøger som en hyggekrog, men siden i sommers har den været gemt væk i skabet.

I dagplejen sover Noam indenfor på en madras på gulvet og uden de mindste problemer med at falde i søvn. Jeg foreslog derfor Heine, at vi fandt madrassen frem og lagde ved siden af vores seng. Hvis det er ekstra tryghed, Noam har brug for, skal han selvfølgelig have det. Så her ligger han: ved siden af Heine på gulvet med sin dyne og pude og kæreste bamser. Og indtil videre går det super! Han falder i søvn på ingen tid, og han sover godt. Min eneste bekymring var, om drengene kunne sove for hinandens natteroderi, men det er heldigvis intet problem.

Hvor længe han skal være inde hos os, afhænger helt og aldeles af Noam, og så må vi se, om vi vælger at pille hængevuggen ned og hente hans seng ind til os igen.