Når man er 2 år

Theo 5 måneder

I går fyldte Theo 5 måneder, og det fejrede han ved at være vågen det halve af natten.. 
Aktiviteter: Theo kan endnu ikke komme fra ryg til mave, men han øver fortsat og med ganske lidt hjælp eller motivation i form af legetøj lykkedes det ham også. Til gengæld drejer han rigtig flot rundt om egen akse efter alt legetøjet, og det er vist efterhånden ved at være tid til at pakke aktivitetstæppet ned.. Endnu en gang. Ligger han opad vores ben, læner han sig frem og forsøger at sidde op. Noam sad fuldstændig selv med ret ryg, da han var 5 måneder og 1 uge gammel, men det lader ikke til at blive tilfældet hos Theo. Og gudskelov da! For efter Noam havde lært at sidde, var det en kamp at få ham til at ville ligge på maven. Så jeg håber, at det bliver en helt anden rækkefølge med Theo. Han opdagede i øvrigt sine fødder for en uge siden.
Søvn: Theo er begyndt at tage nogle flotte stræk på 2 timer ude i barnevognen. Ligeledes er han begyndt først at vågne hver tredje time om natten fremfor hver anden for hvilket gør en kæmpe forskel søvnmæssigt for moderen. Dog er han det på det seneste begyndt at vågne meget frisk op midt om natten, men om det skyldtes alle de gaver, han irriterende nok leverer, eller hosten som følge af sygdom, vides ikke. Han har fortsat en vågentid på mellem 1-1,5 time. Om eftermiddagen sniger han sig dog ind i mellem op på 2.
Personlighed: Theo er nu nået til den alder, hvor han tager fat om sutten i munden, hiver den ud og bliver noget så ulykkelig. Han forsøger selv at putte den i munden, dog vender han den forkert de fleste gange, men det lader til, at han efterhånden er begyndt at blive glad for sutten. Den er en nødvendighed, når han skal sove, men han vil ikke have med den at gøre, når han er ked af det. Han leger fortsat med det stille legetøj og er til gengæld ikke kæmpe fan af høje lyde og hvin, som feks når Heine og Noam leger vildt. Hvilket de jævnligt gør, men Theo er adskillige gange blevet så ked af det, at han ryster og tårerne står ud af ham, når han har set Noam blive kastet op i luften – stakkels dreng. Theo smiler, fjoller og elsker, elsker, elsker, når jeg kysser ham over det hele. Til gengæld er det ikke mange grin, der kommer fra ham, og da slet ikke hvis det er Heine, der forsøger at hive et ud af ham – stakkels far. Men kan tydeligt se forskel på smil og når han syntes, at noget er særligt sjovt, men det er sjældent, at der kommer en lyd med, selvom han ellers anstrenger sig. Til gengæld hviner og snakker han så vanvittigt højt resten af tiden, at jeg snildt kan have hovedpine efter seks timer alene med ham. Theo reagerer åå
på sit navn nu. Vil han op, gør han tydeligt tegn til det: han sætter hælene i gulvet, kaster armene ud til siden, går i bro og siger en helt bestemt lyd.

Mad: Theo bliver stadig fuldammet, og faktisk er han nu blevet ammet i dobbelt så lang tid som Noam! Vi er endnu ikke begyndt at introducere ham for grød, for jeg vil gerne så tæt på de 6 måneder som muligt. Jeg har det lidt ambivalent med grød. Jeg ved, at det er tosset. Men jeg glæder mig på den ene side til det, det er så hyggeligt at have dem med til bords, forberede mad, koge frugtmos osv., og jeg glæder mig da også til, at Noam og jeg får muligheden for at tage væk et par timer sammen og efterlade Heine og Theo hjemme. På den anden side syntes jeg, at det er møg trist, at starten på grød før eller siden bliver til slutningen på amningen. Vi snakker om at begynde så småt indenfor den næste måneds tid. Theo er begyndt at interessere sig gevaldigt for vores mad og hiver ud efter det, når vi spiser. Derudover savler han helt vanvittigt, og tungen kører rundt i munden. Forleden var vagtlægen forbi, fordi Theo havde 39 i feber og hostede noget så grimt. Vagtlægen sagde, at vi skulle give panodil for natten. Vi har kun flydende panodil, så vi var meget spændte på, hvor meget der ville ryge alle andre steder hen, men Theo spiste det ligeså fint, og der røg stort set ikke noget ud ad munden. 

Vægt og mål: sundhedsplejersken kommer til kontrolvejning på onsdag, fordi hun pludselig ændrede mening og mente, at Theo er for lille. Til hvert besøg har hun ellers pointeret, at han er så fin, ikke den største, men heller ikke den mindste, og at han tager flot på. Det mente hun også sidst – lige indtil hun indsatte vægten og højden i kurven. Derfor har hun sat kontrolvejninger i gang, men grundet sygdom og problemer med (sundhedsplejerskens) computer har både vi og hun måtte aflyse de sidste to aftaler. Efter sidste besøg kontaktede jeg dog en ammerådgiver, som satte Theos vægt og mål ind i WHOs kurve, og der er han ganske fin – han er en streg under gennemsnit, men det er intet alarmerende og højst sandsynligt bare fordi vi andre også er sådan. Vi vejede ham i går på vores egen vægt, som højst sandsynligt ikke passer helt på sundhedsplejerskens, men da vejede han 6500 gram. Så det bliver spændende, hvad sundhedsplejersken siger på onsdag.

Bonus: indlægget her er nr 500. Tak til alle jer, der læser med ?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man er 2 år