Søstrene Grene Godter

Bilka, når det er bedst

Vi har fået muligheden for at teste Bilkas 808 tøjmærke til drengene. Vi har ikke selv gjort i at købe tøj fra Bilka – bortset fra deres termotøj, som vi har været glade for. Egentlig har jeg hørt ret godt om både tøj og sko, men alligevel var mine forventninger ikke super høje. 
808 tøjet er mærket med ecolabel, som er det europæiske miljømærke, mens svanen – som de fleste kender – er det nordiske miljømærke. Hvis tøjet er mørket med ecolabel, er man garanteret, at der er skrappe miljøkrav, hensyn til sundhed og god kvalitet – noget, jeg går ud fra, at langt de fleste mødre ikke er kede af at putte deres dyrebare i. 
Jeg må sige, at jeg er virkelig, virkelig positiv overrasket. Særligt de lækre, grå baggybukser har begge drenge glæde af – og det er altså til trods for, at jeg endnu ikke er begyndt at bruge ret man bukser til Theo, men fortsat mest benytter mig af heldragter. Bukserne er virkelig bløde, 100 % bomuld, og de giver en rigtig god bevægelsesfrihed – noget, jeg sætter stor pris på og går meget op i, når det kommer til mine to, små, meget livlige drenge. 
Todelt nattøj og undertøj er vi kun lige på trapperne til at benytte, men det er ligesom bukserne enormt blødt at røre ved, og så kan det vaskes ved 60 grader, hvilket klart er en fordel, når det kommer til små børn – og endda kommende blefrie, små børn. 
Priserne er også ganske rimelig: et par baggybukser koster 99 kr, det samme gør heldragten og det todelte nattøj, mens todelt undertøj koster 80 kr. Når vi for alvor går i gang med todelt nattøj og undertøj, kunne jeg sagtens forestille mig, at det bliver Bilkas 808 serie, vi benytter. Jeg kan virkelig godt lide, at det inderste, tætteste på kroppen, lag tøj er mærket med ecolabel samtidig med, at det er enormt blødt mod huden og giver god bevægelsesfrihed. 
Indlægget er bragt i samarbejde med Bilka

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søstrene Grene Godter