Drengelopper

– Ramt af drenge

Momsterjul låge 14: sækken fra Nissen

dec
14

Hos Momster har vi en julekalender, hvor en ny blogger dagligt deler ud af traditioner, kreative påfund og julestemning. Den kalender er vi selvfølgelig glædeligt en del af.

Hvert år lige inden december modtager vi af drengenes mormor en stor sæk fyldt med kort og gaver. Det er en af vores allerkæreste traditioner. Sækken er naturligvis fra Nissen 😉 Men indholdet er ikke typiske pakkekalendergaver.

Hver morgen åbner vi et nyt kort med en tilhørende pakke. I kortet kan der står alt fra et ønske om risengrød til, at drengene skal hjælpe med at smøre madpakker eller gøre rent. Der kan også stå, at drengene den pågældende dag skal spise et stykke chokolade til en julefilm, spille Sorte Per eller at de skal klippe/klistre, lave julehjerter eller male julekugler. I pakkerne er der så chokolade eller de materialer, vi skal bruge for at bage kage, lave risengrød eller papiret til julehjerterne. Hver dag er noget nyt og drengene elsker det. De synes, at det er meget sjovt, at Nissen beder om risengrød og de elsker alle de kreative opgaver.

Jeg synes, at det er enormt kreativt fundet på af min mor, og jeg elsker, at det ikke blot er en lille ting til en 20’er eller chokolade hver dag, men også dagligdags opgaver til drengene og et grundlag for at samle hele familien rundt om spisebordet med noget kreativt i hånden. Det giver mulighed for rigtigt at hygge sig sammen i december og trække vejret dybt i en måned, der ellers nemt kan blive en anelse hektisk med arbejde, julegaveindkøb og korte, mørke dage. På den her måde husker vi i hvert fald at stoppe op, nyde hinanden og julehygge.

7 Responses to Momsterjul låge 14: sækken fra Nissen

  1. Pingback: Momster Julekalender 2017 – Belladotte

  2. Sikke en dejlig juletradition, og sikke meget kærlighed og tanke din mor har lagt i hver lille ting.
    Den kan jeg virkelig godt forstå at du skatter højt.

  3. Det så hyggeligt sådan noget 🙏😍

  4. Pingback: Momsterjul låge 25: En alternativ Fiji-julaften - På rundrejse med børn - LittleHugeLove

  5. Pingback: Momsterjul låge 25: En alternativ Fiji-juleaften - På rundrejse med børn - LittleHugeLove

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *