Tvangsfjernelse af de der stakkels veganerbørn

Sunde, veganske dadelkugler

Til Atlas’ fødselsdag serverede vi sunde dadelkugler med stor succes. Vi forsøger at have en stram sukkerpolitik med ham, men det er svært, når han hver fredag aften ser to brødre guffe i sig af lækkerierne. Og intet andet dur end indholdet i deres skåle. Derfor har jeg forsøgt mig med sunde alternativer, som alle kan spise. Alternativer, som ikke nødvendigvis skriger af sundhed, men som ser velkendt og lækkert ud og som glider ned trods dets ellers alternative indhold. Og det fungerer – alle herhjemme guffer kuglerne i sig, og fordi de netop er så sunde, laver jeg gerne ekstra til madpakken eller som mellemmåltid til Atlas serveret med en ligeså sund og nærende smoothie.

Dadelkugler:

1 dåse sorte bønner*
50 gram mandler
50 gram havregryn
250 gram friske dadler uden sten
3 spsk kakao
3 spsk økologisk, koldpresset, ikke smagsneutral kokosolie
3 spsk kokosmel
2 spsk vaniljearoma
1 spsk hindbærsyltetøj

Kokosmel, frysetørret hindbær eller havregryn til at trille kuglerne i

* en dåse kikærter vil også kunne bruges

Mandler og havregryn blendes helt fint, herefter tilføjes de øvrige ingredienser til blenderen. Massen stilles på køl i minimum 20 minutter og herefter kan de nemt trilles til kugler og rulles i diverse. Jeg stiller dem altid på køl igen lige bagefter, da vi foretrækker dem kolde.

Jeg bliver ofte spurgt om smoothie, men jeg følger ærlig talt ingen opskrift. Det er meget på slum. Men for tiden får vi typisk:

1 banan
1-2 håndfulde havregryn
1 håndfuld mandler
2 håndfulde frisk grønkål
2 håndfulde frosne blåbær
1 håndfuld hørfrø
1 håndfuld sesamfrø
1 spsk økologisk, koldpresset, ikke smagsneutral kokosolie
1 slat økologisk, koldpresset hørfrøolie
1/2 pære
1 dadel

Appelsinjuice, Naturli’ mandelmælk med calcium og vand til den ønskede konsistens.

Det er vigtigt for mig, at smoothien er fyldt med gode vitaminer, mineraler og omega. Det er så nemt at gemme en masse sundt og grønne grøntsager i en smoothie, når blot de er suppleret op af nogle bær og søde frugter. Drengene er med til at lave deres smoothies, så de ser godt, at der kommer grønkål osv i, men det er ikke til at smage, og derfor er det altså en utrolig nem måde at lokke lidt ekstra grøntsager i dem på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tvangsfjernelse af de der stakkels veganerbørn