DIY Barnevognspude

5 måneders undersøgelse

Jeg har mildest talt været røvnervøs for, om Noam ville få feber af 5 måneders vaccinen – både i forhold til at det umuligt kan være sjovt med et feberramt barn, som er syg og dårlig og fordi vi jo har valgt at time det så ufattelig dårligt i forhold til den familietur til Jesperhus. Tror I så ikke, at Noam formår at få feber inden vaccinen?
Natten til i dag har været helt elendig, han sov kort tid af gangen og kl 3 i nat vågnede han op fuldstændig varm, vi tog hans temperatur, som var på 38,5 og ringede til vagtlægen.. Umiddelbart skulle vi bare holde øje med, om han er sløv, om han har våde bleer, sørge for at give ham nok væske og afklæde ham, så han kun sov i body med et tæppe over sig. Vagtlægen sagde naturligvis, at han så ikke måtte vaccineres, idet kroppen ikke ordentligt kan danne antistoffer, når den allerede er optaget af at være syg, men at vi bare skulle tage til 5 måneders undersøgelsen alligevel og så udskyde vaccinedelen. Det kan IKKE anbefales! 
Inden vi gik ud ad døren, var Noam glad, smilende og i godt humør til trods for en temperaturstigning på nu 39,1, men i samme øjeblik, han blev lagt på briksen og lægen kiggede på ham, brød helved løs. Han skreg og skreg, var ildrød i hovedet og tårerne stod bare ud af ham. Det var frygteligt at overvære og jeg havde en stor lyst til at tage ham, gå igen og få en ny tid, men lægen virkede overhovedet ikke berørt af det og fortsatte bare. Alt var som, det skulle være – heldigvis og Noam vejer nu 7,8 kg og er 68 cm lang og følger sin kurve helt perfekt. 
Men når nu han har feber, ville lægen selvfølgelig lige tjekke øre og hals og det foregår som, hvad der føles som et overgreb: jeg skulle holde Noam helt tæt ind til kroppen med den ene arm omkring hans arme, så han ikke kunne bevæge dem og med den anden om hans hoved, så det heller ikke kunne flytte sig. Kan I se det for jer? Det er ikke et kønt syn og det føles som en evighed, mens lægen undersøger, babyen skriger på fulde drøn og man har lyst til at græde i takt med ham – og selvfølgelig stak lægen da også lige sin pind så langt ned i halsen på Noam, at han begyndte at gylpe og lave opkastlyde.. Frygtelig oplevelse!
På vej ud ad døren fra lægen faldt Noam i søvn og ligger nu i sin seng og sover – forhåbentlig en god og lang lur, så han kan få indhentet noget af den manglende nattesøvn og hvad der så skal ske.. Ja, det er skisme et godt spørgsmål! Lægen syntes ikke, der var spor at se og mener, at han blot er blevet smittet af mig (selvfølgelig!), når nu jeg har været syg on and off i halvanden uges tid – det var blot et spørgsmål om tid, før han ville blive ramt, ikke? Suk.. I hvert fald er hverken taske eller bil pakket og om de bliver det, aner jeg faktisk ikke.. 

12 kommentarer

  • Åh, lille mand da 🙁
    Jeg kender så godt følelsen af at være magtesløs i sådanne situationer… det er ikke sjovt! Og som du skriver, har man allermest lyst til at tage dem op og gå sin vej!
    Angående det med panodil, så har vi givet Elvira to gange i samråd med lægen, og den første gang var da hun var 5 måneder gammel. Jeg har fået at vide, at man kun skal passe på med at give det, hvis man ikke kender årsagen til feberen. Ring eventuelt til vagtlægen og spørg, hvis feberen stiger i løbet af aftenen – h*n har sikkert en anden holdning til det.
    Og rigtig god bedring med den lille fyr <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmm måske det så er, fordi det blot er et gæt, at jeg har smittet ham, at lægen ikke ville have det? Jeg ved det ikke.. Han sagde bare, at børn under 1 år, bliver så sløve af panodil, at jeg ikke ordentlig vil kunne vurdere, hvis det bliver værre :/ .. Men heldigvis blev det kun bedre og feberen faldt hurtigt, men hvor er det hårdt, når man kun kan se til og ikke gøre spor for ham 🙁

      Men mange tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv for en dag… 🙁 God bedring til mindstemanden!
    Marvin og Noam følger hinanden meget godt, eneste forskel er 200 gram.

    Mht til panodil, kommer det meget an på hvilken læge du spørger. Ved sidste vaccine endte vi på børneafdelingen, hvor jeg næsten blev skældt ud fordi jeg var “så bange” for at bruge panodil.
    Self. skal det ikke bare gives her og der, men når der er en grund.
    Vi har selv give Marvin panodil mod feber fordi den ramte de næsten 40 grader og han slet ikke kunne falde til ro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, hvor sjovt 😀

      Nårh ej hvor pudsigt! Men jeg tror, du har helt ret – der er stensikkert stor forskel på, hvilken læge man spørger.. Ved sidste vaccine fik vi at vide af sygeplejersken, at vi bare skulle give kamillete eller sukkervand og ingen af dele ville jeg give ham! Det blev heldigvis heller ikke spor nødvendigt, men alligevel 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det er aldrig sjovt med feberramte børn, overhovedet. Jeg krydser fingre for at han hurtigt får det sovet ud og kommer ovenpå. Jeg ville nok tage afsted, især hvis han er i god humør udover hans feber. Begge pigerne herhjemme er fuld af energi selvom de har haft høj feber. Ellers tag en panodil junior med, hvis hans feber bliver helt vild slem (vil først give det efter en snak med lægen, men så har I det med) herhjemme er det fast inventar i medicinskabet, netop for at kunne give dem fred om aftenen når de har feber.. Som min læge så klogt sagde den ene gang jeg snakkede med ham efter Line havde haft feber i flere dage og kun ville sove ovenpå mig; “Hvad er bedst; overtræt barn og mor eller et barn der får lidt panodil og får ro på kroppen og sover og dermed også en mor der kan sove?”
    Men jo, tag afsted, og så kør hjem hvis det bliver et helvede med ham.
    Kan forresten fortælle at man aldrig vender sig til det med øreundersøgelser, men det bliver nemmere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det må du nok sige :/ .. Lige nu går han fra at være glad og i godt humør til træt og pylret på ingen tid.. Temperaturen er heldigvis faldet til 38,7, men vi har endnu ikke besluttet os..

      Jeg spurgte lægen mht panodil og om jeg kan gøre noget for ham. Lægen vil ikke have, at jeg giver panodil, fordi han er under 1 år og dermed bliver sløv og så vil jeg ikke ordentligt kunne vurderer, hvordan han har det 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Det er utrolig hårdt når de er ramt de første par gange, indtil man begynder at have en følelse af hvordan de har det når de er syge. Dejligt at temperaturen er faldet, håber I har taget “chancen” og er taget afsted.

      Åhh ja, så kan jeg godt se det.. Vi fik i sin tid “lov” til at give Line det da hun havde feber on and off fra hun var 8 måneder og 10 måneder frem… Og det hjalp en del, men ja. det er vist noget med 1 år… Er vist ved at blive glemsom 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja altså.. Jeg håber ikke, at han så også ender med at blive feberramt af vaccinen 🙁 det her har ikke været spor sjovt..

      Nårh ja okay, hold da op, det var da også lang tid 🙁 ..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih hvor en mega grim oplevelse :/
    Han forstår jo ik rigtig hvad der sker :/
    Håber han har det bedre efter sin lur.. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej lige præcis 🙁 kunne man i det mindste fortælle ham, at det er nødvendigt, at lægen kigger på ham..

      Tak, det håber jeg også, det er ikke sjovt at se ham have det sådan og udsigterne for at komme af sted virker ringe ‘(

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en oplevelse. Det stikker dybt i moderhjertet, når ens barn græder så hjerteskærende.
    Men kunne feberen være tre dags feber? Det er der mange fra min Mødregruppes børn der har døjet med. Altså høj feber i tre dage. Det gik over af sig selv. De var bare lidt ekstra trætte og pylrede imens det stod på..
    Rigtig god bedring med ham. Og god tur..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det gør det virkelig – især når man ikke engang kan trøste, men fortsat er nødt til at holde ens barn fastspændt 🙁

      Hmm altså det kunne det vel godt, men jeg tænker, at det er oplagt, at det er mig, der har smittet ham? Jeg har også haft feber, været frygtelig snottet og hostet helt vildt.. Var ellers lige blevet rask efter influenzaen, men men.. så blev jeg da bare ramt på ny 🙁

      Mange tak 🙂 jeg håber, vi kan tage af sted, men nu må vi se..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY Barnevognspude