I dag har jeg...

Har det sneet?

Jeg sværger.. Første gang, Noam var ude i sneen, var i lørdags lige omkring 10 minutter inden hans sengetid. Vi har simpelthen været så travlt beskæftiget herhjemme, at jeg fuldstændig har glemt at tage mig tid til at finde kælk, flyverdragt og vinterstøvler frem og tage Noam med ud i den nye, hvide verden. Jeg følte mig ærlig talt som den dårligste mor – mit barn havde endnu ikke været ude og mærke, røre og lege med sneen (en barnevognstur tæller jo ikke) Måske jeg blev en endnu dårligere mor af at proppe en cardigan, strikkede strømper og varme bukser udover hans nattøj, putte ham i en flyverdragt og hive ham med ud på altanen i halvmørket lidt i 7 i ren og skær desperation, men selvom Heine forsikrede mig om, at der også ville være sne og mange minus grader den kommende uge (og han jo selvfølgelig havde helt ret) var jeg overbevist om, at sneen ville være væk så snart, vi havde masser af tid til at kælke, forme snebolde og boltre os i det og Noam skulle absolut ikke gå glip af sin aller første sne. 
Først sad Noam bare forundret og stirrede, indtil han fik øje på Mille indenfor, så lagde han sig ned i kravlestilling og hyggede sig gevaldigt med at feje sneen væk.
Kælken fik jeg omsider anskaffet mig i går og i dag var vi på den første kælketur, flyverdragten har vi været så heldige at arve fra fætter Liam – mor her har nemlig været så smart at købe en i en str alt-for-stor!  

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dag har jeg...