Jeg er godt klar over, at jeg slet ikke har fået vist Noams nye værelse, men det er alts
Se næste indlæg >
Nedtælling er begyndt!
Om nøjagtig 1 uge vil Noam have overstået sin første dag i dagplejen og jeg hader det stadigvæk! Jeg har overhovedet ikke forliget mig med tanken om, at jeg aldrig nogensinde kommer til at gå herhjemme sammen med ham igen og at barslen snart er slut – og faktisk endte det i går ud i en større tudetur midt i fillmhyggen med Heine.. Jeg hader, hader, HADER det. Jeg syntes, at han er alt for lille!
Egentlig havde vi fundet en fantastisk privat dagplejer, men da vi flyttede, måtte vi desværre takke nej til pladsen og starte forfra med at finde ud af, hvad der bedst passer til os. Heine har jo som sagt valgt, at han vil studere til sommer og pludselig står vi i en situation, hvor vi er økonomisk afhængig af friplads og derfor har vi ikke søgt en ny privatdagplejer, så valget stod atter mellem vuggestue og dagpleje og det har virkelig været svært. Der er så mange fordele og ulemper ved begge og selvom Heine er fortaler for det uddannet personale, man finder i vuggestuer, valgte vi at kigge på Noams behov og personlighed. For umiddelbart er Noam jo en meget glad, tryg og nysgerrig dreng, men så snart der er rigtig mange mennesker, kan han nemt blive ret stille, ekstra kontaktsøgende og faktisk ikke sige spor, før de her mange mennesker igen er væk, hvorimod når vi har været sammen med 3-4 andre babyer, er han virkelig glad, udadvendt og meget interesseret i de andre børn, så vi valgte, at det skulle være dagpleje i frygt for, at vuggestue måske er for overvældende for ham.
Vi er derfor blevet tilbudt en dagplejer 2,5 km væk fra os, som vi har takket ja til. Hun hedder Kirsten og har været dagplejer de sidste 26 år og selvom det er et stykke vej fra os, er det lige på vejen til læreruddannelsen, så det burde ikke være et problem, hvad enten jeg vælger at tage bilen, cykle eller gå af stisystemet hele vejen derned. Vi var forbi lige inden jul og Kirsten er heldigvis smadder sød, Noam sad ved hende kort tid og ellers legede han med en af de andre drenge, mens de to andre børn desværre var syge. Udover Noam er der 2 drenge, der er henholdsvis 2 måneder ældre og 1 måned yngre end Noam samt en pige på 2 år, så det bliver næsten en ren drengeflok. Hver tirsdag er de sammen med de andre børn i dagplejegruppen og hver anden fredag er de med dem i legestue oppe ved vuggestuen. Lige overfor Kirsten er der 2 legepladser og hver sommer er børnene på Aqua i Silkeborg. Kirsten var umiddelbart meget imødekommende, hun har sørget for, at Noams skab bliver klart, at han bliver “gul”, en højstol til ham og så har hun også barnevogn, så vi slipper for at slæbe vores frem og tilbage hver dag. Legeværelset er kæmpe stort og jeg tænker, at det oprindeligt har været en gildesal, det er fyldt med nyt, spændende legetøj og går ud til en kæmpe have med legehus og andet.
Vi har valgt, at Noam skal have fri hver tirsdag+torsdag, mandag bliver fra 10.15-16.15, onsdag fra 9-15 og fredag 7.30-14.30. Men selvom vi er meget privilegeret i have den mulighed, syntes jeg altså stadigvæk, at han er alt for lille til at være så meget væk fra sine forældre i så lang tid.
Til praktisk (IKKE mental!) forberedelse har vi været ude og købe lidt af hvert til Noam:
Vi har købt en lille ikke-fancy taske til at bære skiftetøj frem og tilbage, 4 ekstra langærmet bodyer, 3 par skifte sokker, 4 navnesutter, en ekstra Malthe Mus, termo overtøj og en ekstra plysdragt i en størrelse større, end han bruger nu, hjemmesko samt et par ekstra skiftebukser, soom jeg regner med at købe et par mere eller to af. Noams mormor har været så sød at købe ham en ekstra, rigtig varm jakke samt trøje og cardigan, mens hans oldemor har strikket vanter+hue, hans tipoldemor har sørget for strikket strømper og jeg har i dag lavet et par suttekæder med navn i. Så mangler vi blot at købe termofutter og termovanter, en pakke bleer, skumklude og en ekstra zinksalve.
Jeg aner virkelig ikke, hvad der er nødvendigt her til dagplejestart og hvor meget ekstra tøj, Kirsten vil have, der skal være, men under alle omstændigheder er Noam ikke på vej ud af str 74 lige foreløbig og noget af tøjet er endda i str 80, så det skal nok blive brugt uanset.
I morgen skal vi til møde med Kirsten og en kontaktperson fra dagplejekontoret og selvom det er med ondt i maven og kæmpe gru, er jeg nu alligevel lidt spændt på, hvordan han den her gang reagerer på hende og børnene. Men gud, hvor ville jeg ønske, at det her SLET IKKE var nødvendigt!
Held og lykke med det hele- du ved jeg har det ligesom dig.
Med hensyn til det praktiske så har i vist ret godt styr på det hele, ellers kommer det jo bare hen af vejen.
Glæder mig til at høre om det hele 🙂