Noam 11 måneder

Far på barsel?

Det bliver måske mere og mere udbredt, men her blev det en nødvendighed. Når man som jeg får børn på en videregående uddannelse, er det ikke en egentlig barselsorlov, man tager, men orlov fra studiet med 12 ekstra su-klip, således at man modtager su præcis, som man plejer i de 12 måneder, man er på barsel, uden det går ud over ens klip. Det betyder, at alt barslen blot ligger og “kigger” og man i princippet må holde barsel sammen – mor og far, uden man går glip af en indkomst. 
Da Noam blev født, holdte Heine derfor mere end blot 14 dages barsel og senere igen tog han nogle uger. Der ligger stadigvæk 27 uger og venter på at blive brugt. Så det bliver de nu.
I løbet af min barsel kunne vi hurtigt se, at vi på ingen måde ville få det til at hænge sammen med at bo i en lille by, hvor busserne er skåret så drastisk ned, at der ingen kører mellem 9 og 14 og jeg uden kørekort ville være afhængig af dem ifht at kunne hente Noam hver anden dag, mens Heine har 12 timers vagt. Vi valgte derfor at investere i et kørekort til mig, men heller ikke det var nok, så længe vi kun havde en bil og i en kombination af det og Heines beslutning om at studere den kommende sommer, valgte vi at rykke mod Silkeborg, hvor der pludselig er bybusser og kortere afstand mellem det hele. 
Men heller ikke det lod til at være nok. I mellem tiden blev jeg nemlig ansat hos Babykontakt, hvor der var krav om kørekort og bil til alt det udstyr, der skal fragtes frem og tilbage samt markedsføring i diverse byer. RBG skulle foregå på mine studiefrie dage og de ramlede selvfølgelig sammen med at være en af de dage, hvor Heine fast er væk på sine 12 timers vagter. Vi snakkede om, at det nok ville gå denne ene dag om ugen, at jeg skulle hive Noam ud ad sengen for at hente Heine i Randers. Udstyret er nemlig helt umuligt at fragte i tog/bus + Noam jo stadigvæk skulle hentes i dagplejen og hvis Heine skulle med offentlig transportmiddel, skulle han allerede ud ad døren kl 6 om morgenen og slet ikke have mulighed for at komme hjem så sent, med mindre jeg hentede ham. Med dårlig samvittighed overfor Noam valgte vi derfor at sige, at det nok gik den her ene gang om ugen og ellers måtte jeg jo vælge RBG fra. 
Noam begyndte i dagpleje og blev pludselig ud-over-alle-grænser farsyg og mit skema blev endeligt fastlagt. Og det så virkelig ikke godt ud! 2 dage om ugen møder jeg først ind kl 12.45 og har dermed først fri kl 15.45 og med 2 bybusser ville jeg knap nok kunne nå hen og hente Noam i dagplejen inden lukketid, hvis jeg ikke skulle være nødsaget til at tage fri hver gang og der blev jeg ærlig talt nok stædig: vi er så privilegeret! Jeg er studerende, har omkring 16 timers ugentlig skolelektioner og så skal mit barn fandeme hverken være den første eller sidste, der bliver afleveret/hentet i dagplejen! Og jeg skal da slet ikke hive Noam op ad sengen 3 gange om ugen! Heine var heldigvis enig og med en truende nedskæring fra kommunen valgte Heine, at han ville bruge størstedelen af de 27 uger og dermed gå på barsel indtil sommer, hvor studiet begynder.
Så her er vi nu: jeg er atter studerende, men pludselig med en ekstra fridag om ugen, fordi Babykontakt er lukket ned og Heine.. Ja, han er sørme “far på barsel”. Og det passer os ærlig talt ganske fint! Indtil videre har vi ikke helt vænnet os til det, men listen over projekter er uendelig lang, Heine kan få os helt på plads og gjort lejligheden færdig uden stress, Noam er kun af sted 3 gange om ugen i 4 timer af gangen og med mine få studietimer har vi pludselig masser af tid til hinanden i en knap så travl hverdag. Det bliver ikke bedre! 

4 kommentarer

  • PLU

    Det er nemlig sådan det skal være 😉 Elsker forældre som tager ansvar for deres barn og giver dem alt den forældre tid de kan få.!!!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ked af, at indlægget ramte et ømt punkt, for det er bestemt ikke meningen med det 🙂 selvfølgelig er der nogle, der er nødsaget til at aflevere tidligt og hente sent og det betyder bestemt ikke, at de er mindre elsket, som du selv siger. Mine tanker går udelukkende på, at det virker helt forkert, at Noam skulle have lange og sene dage, når jeg i princippet ikke har mere end 16 timer ugentligt. Det er blot i den forbindelse, at jeg ikke ville affinde mig med lange og sene dage, for havde jeg haft et 37 timers job, havde situationen jo netop set helt anderledes ud. Men når vi netop er så priviligeret, skal vi da også nyde det i fulde drag 😉 .. Men en ting er lange dage, noget andet er at skulle hive Noam ud ad sengen 3 kvarter efter, han er puttet 3 dage om ugen, som netop blev det afgørende i vores beslutning 🙂 jeg håber, du forstår mine tanker heromkring og hvor meget jeg priser mig lykkelig over, at vi havde en mulighed for at gøre det helt anderledes. Indlægget er bestemt ikke ment nedladende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Shannie

      Det gør jeg bestemt 😉
      Igen tror jeg, at det primært var min egen dårlige samvittighed over de sidste par hårde måneders program, som fik mig til at skrive…
      Og når du skriver din forklaring, ja så får jeg en følelse af at være dum for at have reageret sådan, men men men jeg fik luft og trækker min opsang tilbage.
      Beklager, Simone 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Sidder med en skævt smil på læben og tænker: JA, I er i dén grad privilegerede! Særligt med dén modstand, du har haft til at Noam skulle starte i dagpleje må man sige, at I heldigvis har mulighed for at give ham færrest mulige timer i dagplejen, og dermed giver dig mulighed for en bedre mavefornemmelse… Det kunne ikke være bedre…. for jer 😉

    Dog vil jeg sige, at ude i den virkelige verden er der dog børn, som stadig trives, på trods af at de bliver afleveret tidligt og hentet om eftermiddagen – synes din formulering med at N. “fandme” ikke skal afleveres som den første er meget nedladende, og igen i det virkelige liv, hvor man måske må køre langt efter arbejdet (fordi det er, hvad man kan få i disse tider) eller hvad der nu kan være årsag til tidlig aflevering eller sen hentning – ja, så må man skabe rutiner, som passer den enkelte familie… Nogle må gå på kompromis med privilegier eller mangel på samme, men jeg er sikker på, at børnene er elsket ubetinget uanset..
    Jeg er måske nærtagende i forhold til lige dén sætning, men jeg har, lige indtil jeg startede det nye arbejde i fredags, været nødsaget til at afl. prinsessen alt for tidligt og hente sen eftermiddag, hvilket har givet anledning til dårlig samvittighed, men regningerne skulle jo betales…. Så ja, sætningen ramte et ømt punkt!
    Pøj pøj til far og Noam med de dejlige uger, de har foran sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noam 11 måneder